Fra 2000 til 2013 er skoleklokken forstummet på 358 danske folkeskoler. Skoledøden hærger især udkantskommunerne, som mangler kroner og nye elever til at drive de mindre skoler videre.

Meget tyder på, at endnu flere skoler kommer til at lukke i 2015. Sidste år effektiviserede de 98 kommuner for i alt 2,4 milliarder kroner, hvoraf besparelser på skolerne fyldte 12 procent.

I år skal kommunerne hente effektiviseringer for tre milliarder kroner, og skolerne er på forhånd udpeget til at holde for med 15 procent.

Det får torsdag Kalundborg-borgmester Martin Damm (V), som er formand for Kommunernes Landsforening, til at annoncere flere skolesammenlægninger i 2015.

Læs også:

Ekspert om skoledød: Lærerne bøder igen

Læs også: KL advarer lærere: Flere skoler skal lægges sammen

Det overrasker ikke Flemming Just, der er tidligere leder af Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet.

- Skolelukningerne er en del af den generelle afvandring, vi ser. En række landdistriktsområder og byområder får en anden sammensætning og børnetallet falder år for år. Det kan kommunerne tilpasse sig, når der skal effektiviseres. For når der virkelig skal spares, sker det på de store velfærdsområder som skole og sundhed, der virkelig sluger mange penge, siger Flemming Just.

Læs også:

Udkants-kommune satser millioner på de ledige

Her lukker hver tredje skole

Hjørring Kommune er et af de steder, hvor udviklingen allerede er meget nærværende. Her skal fem eller seks af kommunens 18 skoler i år dreje nøglen om.

Eleverne bliver i stedet samlet på større skoler.

- Vi har et stort fald i børnetal. Vi kommer til at have 750 færre børn på de fire år, den nuværende byrådsperiode varer. Det er rigtig mange. Samtidig får vi flere ældre at forsørge, så vi skal også spare, fordi vi skal aflevere nogle penge til ældreområdet, siger Daniel Rugholm (K), der er formand for børne- og skoleudvalget og viceborgmester i Hjørring.

75 elever på skolen

Kommunen mister borgere og har derfor mindre indtægt. Så alle områder må holde for, forklarer viceborgmesteren.

Læs også:

Yderområder frygter nye skolelukninger

- Vi skal spare et kæmpe stort beløb. Det er omkring 12 procent af hele vores budget på børne- og skoleområdet, siger Daniel Rugholm.

Især de små landsbyskoler er svære - og dyre - at holde igang.

- De små skoler er rigtig dyre for os at holde gang i. De har meget svært ved at opnå en særlig høj klassekvotient. Det betyder, at elevprisen bliver meget dyrere end på de større skoler med flere elever i klasserne, siger Daniel Rugholm.

På de mindste af skolerne nærmer elevtallet sig 75. Det gør skolerne dyre at drive, fordi udgifterne til for eksempel vedligehold, energi, skolekøkken forbliver ikke falder i takt med elevtallet.

Venstre vil gerne betale for små skoler

Mange steder i landet deler spørgsmålet om skolelukninger vandene lokalt, og emnet var et af de store temaer under efterårets kommunale valgkamp.

I Hjørring gik Venstre blandt andet til valg på at bevare de landsbyskoler, hvoraf flere nu må lukke.

Bjarne Mølgaard er medlem af skoleudvalget for Venstre, og mener ikke, at der har været en ordentlig diskussion om værdien af de små skoler forud for lukningerne.

- Det er blevet en regnearksøvelse, hvor det er økonomien, der er styrende. Vi tror på, at der er en gevinst ved de små skoler. Det er set i forhold til lokalsamfundet og fordi, at vi tror ikke på, det er et dårligere produkt. Vi ved godt, det er dyrere at drive dem, men det vil vi godt betale for - ned til en vis grænse, siger han.

Flemming Just, tidligere leder af Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet.

Læs også:

Sådan kan den lokale købmand genopstå