'Kurs mod fjerne kyster': Sådan holder 'Havana' jul
Tv-værten Mikkel Behas børn på båden Havana fortæller, at livet i troperne gør det svært at være i julehumør, men én ting har dog fået dem tættere på.
Emil og Theis har ikke fejret danske jul, men en kold dansk øl er det blevet til. 
Emil og Theis har ikke fejret danske jul, men en kold dansk øl er det blevet til.  FOTO: Finn Hageman/TV2


Emil og Theis fra tv-programmet Kurs mod fjerne kyster har fejret jul i Indonesien. De er altså langt væk fra det danske regnvejr og blæst. Det er på mange måder misundelsesværdigt, men de har dog også opgivet at holde jul på traditionel vis.

- Det er lidt svært, sådan for alvor, at komme i julestemning, når omgivelserne er tropisk regnskov og varmt, indbydende vand – men vi prøver, skriver Emil til tv2.dk.

En kold dansk øl

Søskendeparret, der sejler verden rundt på deres mors og fars båd, Havana, er efterhånden i træning, når det kommer til at gå glip af danske ting.

Deres rejseplan var fra begyndelsen, at de skulle være væk i tre år, og det er derfor længe siden, de har sat fødderne på dansk jord. Heldigvis har de for tiden to gode venner med om bord.

Emil fortæller i sin hilsen til tv2.dk, at de har byttet julesange og juletræ ud med en vifte og lyden af boblerne under vand. Men lidt jul bliver det faktisk også til:

Vi er kun fire ombord, så det bliver en lille jul. Men jeg er ikke i tvivl om, at den bliver hyggelig. For en uges tid siden kom Theis og Ida, meget glade og overrasket, tilbage til båden med and og Carlsberg på dåse.


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.