KU'ere om 1. maj: Orker ikke dårligt klædte folkemasser
Konservativ Ungdom på Frederiksberg afholder helst 1. maj uden "dårligt klædte folkemasser og socialistiske hymner."
Unge konservative orker ikke "dårligt klædte folkemasser og socialistiske hymner" og fejrer derfor 1. maj på deres helt egen måde.
Unge konservative orker ikke "dårligt klædte folkemasser og socialistiske hymner" og fejrer derfor 1. maj på deres helt egen måde. FOTO: Screendump fra Facebook


Nok fejrer de unge KU'ere arbejdernes internationale kampdag på fredag, men det bliver i deres egen - nogen vil sige snobbede, selv kalder de det "sofistikerede"- stil.

De unge konservative Frederiksberg-borgere teaser for arrangementet på følgende måde:

"Hvis De heller ikke orker store dårlig klædte folkemasser, socialistiske hymner og at træde på øldåser fra Fleggaard, vil vi glæde os til at byde velkommen til en hyggelig komsammen i vores lille have."

Den hyggelige komsammen foregår selvfølgelig i Frederiksberg Have, hvor de unge konservative vil fejre foråret med bobler og tapas og i øvrigt - som nyt påhit - reklamerer for en bådtur på Frederiksbergs kanaler.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.