Fattigdomsgrænsen gør i sig selv ikke fattige mennesker rigere. Men det er et meget vigtigt redskab i forhold til at måle, om udviklingen i samfundet går i den rigtige eller den forkerte retning.
Det mener Jan Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte og medlem af den ekspertgruppe, som udtænkte den officielle fattigdomsgrænse, der blev gennemført af den tidligere SR-regering i 2013.
Stærkt kritisk
Han er derfor stærkt kritisk over for socialminister Karen Ellemanns (V) beslutning om at skrotte fattidomsgrænsen.
- Det er et kæmpe tilbageskridt for socialpolitikken, fastslår de socialt udsattes formand.
Den officielle fattigdomsgrænse kan både bruges fremadrettet til at beregne konsekvenserne af en foreslået politik og bagudrettet til at fastslå, hvad et politisk initiativ har betydet for antallet af fattige, påpeger Jan Sjursen.
Fattigdomsgrænsen er nødvendig
Som eksempler på det sidstnævnte peger han på den tidligere regerings afrapportering af, hvad henholdsvis skattereformen og kontanthjælpsreformen betød for antallet af fattige.
- Regering skal jo afrapportere om udviklingen på det sociale område til både EU og FN. Og på den baggrund virker beslutningen om at afskaffe fattigdomsgrænsen besynderlig. Medmindre, selvfølgelig, at man mener, at man kan fjerne fattigdommen ved et trylleslag, siger Jan Sjursen.
Regeringen i strid med sig selv
Han mener også, at afskaffelsen af fattigdomsgrænsen er i dyb modstrid med fremgangsmåde, V-regeringen selv har sagt, at den vil følge på det sociale område.
- Regeringen siger, at man skal bruge evidens som metode på det sociale område. Så meget desto mere mærkeligt virker det, at man ikke vil vide noget om udviklingen af fattigdom, undrer Jan Sjursen sig.