Knippelsbro er atter åben
Politiet har åbnet Knippelsbro i København for trafik i begge retninger, efter at broen har været spærret.


Trafikanter kan igen krydse Knippelsbro i København. Politiet har åbnet broen, som tidligere tirsdag formiddag blev spærret på grund af en teknisk fejl.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Efter at en båd havde passeret broen, kunne broklapperne ikke lukkes. Det efterlod en sprække på 10 til 20 centimeter midt på broen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.