Klaus Riskær til venner: Tag jer sammen og giv mig penge
Hvem kan hjælpe Klaus Riskær Pedersen med at få oversat en bog? Ikke så mange, lader det til.
Tag jer lige sammen folkens. Lidt community support kan der sgu da mobiliseres her eller hvad?”
Tag jer lige sammen folkens. Lidt community support kan der sgu da mobiliseres her eller hvad?” FOTO: Liselotte Sabroe/arkiv/Scanpix


Den tidligere millionær og kendte erhvervsmand Klaus Riskær Pedersen er ude med raslebøssen på Facebook.

Han har været i fængsel for skyldnersvig og er blevet erklæret personlig konkurs. Derfor kan det være svært at skrabe penge sammen til et bog-projekt, så han beder nu sine Facebook-venner om penge-hjælp.

Klaus Riskær Pedersen har således brug for donationer til at få oversat sin bog ”Socialkapitalisme” til engelsk, da flere udenlandske forlag har vist interesse, skrev han for et par dage siden på Facebook.

Det koster 82.000 kroner, og som han skriver på det sociale medie:

”Jeg har ikke lige de funds, så har valgt Kickstarter som mulighed.”

Men selv om han i forlængelse af opfordringen lokker med kys til dem, der donerer en 50’er og privat middag til dem, der giver 5.000 kroner, har alt for få meldt tilbage, skriver Klaus Riskær Pedersen nu i en ny opdatering til sine Facebook-venner:

Tag jer lige sammen

”Man spørger sig selv om dette FB (Facebook, red.) halløj ikke er helt ligegyldigt… man spørger om folk vil slippe en 50'er til et virkeligt fedt projekt, som der i øvrigt ikke er en krone i, og så får man 4 reaktioner første dag. Tag jer lige sammen folkens. Lidt community support kan der sgu da mobiliseres her eller hvad?”

Særligt sydeuropæiske forlag har vist interesse for bogen, siger han til Ekstra Bladet.

- Og jeg har sgu ikke de penge, siger Klaus Riskær.

- Jeg kan ikke kræve, at mit forlag betaler. Det hjælper med at skabe kontakt til de udenlandske forlag, men de er jo ikke inde og investere i at eksportere bogen som sådan. Det er ikke deres opgave, siger han til Ekstra Bladet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.