Juletræ på Frederiksberg er blæst omkuld
Ingen mennesker er kommet noget til ved rådhus, hvor træet for anden gang er kommet ned på jorden
Bilister advares lørdag mod at trille over Øresundsbroen og Lillebæltsbroen, hvis de sidder i såkaldte vindfølsomme køretøjer. Den kraftige blæst lagde også et kommunalt juletræ ned på Frederiksberg Rådhus. (arkivfoto)
Bilister advares lørdag mod at trille over Øresundsbroen og Lillebæltsbroen, hvis de sidder i såkaldte vindfølsomme køretøjer. Den kraftige blæst lagde også et kommunalt juletræ ned på Frederiksberg Rådhus. (arkivfoto) Foto: Erland Vinberg/AP


Den kraftige vind er lørdag formiddag blevet for meget for et juletræ ved Frederiksberg Rådhus.

Træet er blæst omkuld og lagde sig i første omgang sig ud mod Allégade, oplyser Københavns Politi på Twitter.

Ingen mennesker er kommet noget til, lyder det fra vagtchefen. Efter uheldet er træet blevet skåret op og er fjernet fra fortov og cykelsti.

Det er resterne af stormen Helga, som har fået konsekvenser.

Også tidligere har juletræet været nede på grund af vejret. I forbindelse med stormen Gorm besluttede kommunen selv at lægge træet ned.

I øvrigt får Helgas kraftige efterdønninger betydning for trafikken flere steder i landet lørdag.

Myndigheder fraråder, at vindfølsomme køretøjer triller ud på Lillebæltsbroen og på Øresundsbroen.

Desuden er hastigheden på broen mellem Danmark og Sverige sat ned til kun 50 kilometer i timen.

Og på havnene langs den jyske vestkyst er der udsigt til forhøjet vandstand, lyder det i en varsling fra DMI.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.