Johan Cruyff har fået konstateret lungekræft
Johan Cruyff er ramt af lungekræft og skal gennemgå flere undersøgelser på et spansk hospital.
Den hollandske fodboldlegende Johan Cruyff har problemer med helbredet og har været til flere undersøgelser på hospitalet. Og 68-årige Cruyff har fået konstateret lungekræft.
Den hollandske fodboldlegende Johan Cruyff har problemer med helbredet og har været til flere undersøgelser på hospitalet. Og 68-årige Cruyff har fået konstateret lungekræft. Foto: Manu Fernandez/free


Den hollandske fodboldlegende Johan Cruyff har problemer med helbredet og har været til flere undersøgelser på hospitalet. 68-årige Cruyff har fået konstateret lungekræft.

Det fortæller flere spanske medier torsdag. Det var også i Spanien, hvor Johan Cruyff bor, at undersøgelserne fandt sted tirsdag.

Kilder tæt på Johan Cruyff fortæller torsdag, at han er ved godt mod og klar til at tackle sygdommen.

Johan Cruyff vandt VM-sølv med Holland i 1974, hvor det endte med et 1-2-finalenederlag til Vesttyskland.

Han snuppede også tre Europa Cup-titler for mesterhold i 1970'erne med Ajax, før han skiftede til FC Barcelona.

Senere blev han træner for Barcelona, som han førte til Europa Cup-triumf i 1992. Dengang var Michael Laudrup en af de bærende Barcelona-spillere på holdet, der blev kendt som Dream Team i 1990'erne.

Johan Cruyff blev kåret til Europas bedste spiller (Ballon d'Or) tre gange i karrieren - i 1971, 1973 og 1974.

I 1991 gennemgik Cruyff, som er kendt for at have været en storryger, en operation i hjertet. Han stoppede efter operationen med at ryge og førte senere an i en kampagne mod rygning.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.