Konsulenterne på landets jobcentre sender i stort omfang arbejdsløse på efteruddannelse for at få dem ud af ledighed. Men når det handler om selv at efteruddanne sig, er lysten hos jobkonsulenterne meget lille.
Mange af konsulenterne er klædt for dårligt på til at hjælpe arbejdsløse, og derfor oprettede regeringen i 2011 en ny efteruddannelse, der blandt andet skulle løfte konsulenternes juridiske kompetencer.
Men professionshøjskolerne melder om minimal interesse. Ud af knap 7.000 medarbejdere på jobcentrene er der siden oprettelsen af uddannelsen gennemført 109 moduler - eller hvad der svarer til 18 hele efteruddannelser.
"Det er jo mærkeligt, at jobkonsulenterne rådgiver de ledige om at styrke deres kvalifikationer, men at de ikke selv gør noget for at blive dygtigere. Det synes jeg er paradoksalt - og dybt rystende," siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der er professor på Aalborg Universitet.
Kommunerne må ruske op i jobcentrene
Ifølge Henning Jørgensen er holdningen blandt mange af de uuddannede jobkonsulenter, at så længe de kan snakke med folk, er det godt nok. Men jobkonsulenterne skal besidde en stor teoretisk viden for at kunne klare arbejdsopgaverne og komme med korrekte vurderinger.
Fagforeningen HK Kommunal organiserer størstedelen af de ansatte i jobcentrene. Her beklager næstformand Mads Samsing den lave efterspørgsel på efteruddannelse.
"Jeg er ikke imponeret over statistikken. Og jeg synes, at Kommunernes Landsforening (KL) må ruske op i sine jobcenterledere, så vi kan få sendt flere jobkonsulenter i efteruddannelse," siger han.
Officielt er der ingen uddannelseskrav til jobbet som jobkonsulent. Det betyder for eksempel, at ledige kan støde på jobkonsulenter, hvis eneste forudsætning er en baggrund som vinduespudser, pornofotograf eller håndboldtræner.
En rapport fra Center for Arbejdsmarkedsforskning viste i 2011 at hver femte jobkonsulent mangler en relevant uddannelse.
Det kniber især med juraen. Og det kan få alvorlige konsekvenser for arbejdsløse.
De risikerer for eksempel at få frataget kontanthjælpen i strid med reglerne, hvilket ifølge en nylig undersøgelse fra beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Midtjylland sker i ni ud af ti tilfælde.
Ingen interesse fra jobcentrene
I 2013 har professionshøjskolen UC Syd kun haft meget få ansøgere til efteruddannelsen, der hedder 'Akademiuddannelse i beskæftigelse'. Og det var langt fra nok til at stille hold.
"Vi havde forventet at få en 12 stykker ind, men jobcentrene har generelt ikke vist særlig stor interesse for uddannelsen," siger Poul Hjort Madsen, der er uddannelsesleder på skolen.
Samme billede tegner sig på professionshøjskolen VIA i Aarhus, der heller ikke har kunnet stille hold i år.
Ud af de fire professionshøjskoler, der tilbyder uddannelsen, er det kun UC Lillebælt og københavnerskolen Metropol, der har haft held i sprøjten. Men også her havde man forventet større interesse.
"Til efteråret har vi haft 23 igennem uddannelsen, og det er jo positivt, men vi ville godt have haft flere," siger uddannelseskoordinator Do Stenstrup, uddannelseskoordinator fra Metropol.
Mere praksis, mindre teori
Kommunernes Landsforening, der står i spidsen for jobcentrene vil ikke anerkende, at de ansatte mangler efteruddannelse.
Jobkonsulenterne vælger blot nogle andre efteruddannelsesmuligheder end den uddannelse, som regeringen oprettede i 2011.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som KL foretog i foråret.
"Dertil kommer, at mange jobcentre i højere grad vælger at satse på uformel kompetenceudvikling. Det kan være privatindkøbte, skræddersyede kurser og sidemandsoplæring, og det bliver ikke registreret på samme måde," siger konsulent Jakob Sloth Petersen fra Kommunernes Landsforening.
25.000 til efteruddannelse
For at få flere jobkonsulenter i efteruddannelse har fagforeningen HK Kommunal oprettet en kompetencefond sammen med Kommunernes Landsforening.
Fonden giver medlemmer af HK Kommunal 25.000 årligt til efteruddannelse.
Men fonden løser ifølge næstformand Mads Samsing langt fra problemet. Kommunerne skal tage et større ansvar, lyder det fra HK Kommunal.
"Der bliver ikke presset nok på, hverken fra medarbejdernes egen side eller fra ledelsen i jobcentrene", siger han.