Jensen om Thulesen som statsminister: Der er grænser for min fantasi
Den ene halvdel af Venstres formandsskab har svært ved at forestille sig, at DF-formand bliver statsminister efter et rekord-valg til partiet.
Kristian Jensen (V) har ikke altid været bedstevenner med V-formand Lars Løkke Rasmussen, men han har svært ved at forestille sig, at DF-formand Kristian Thulesen Dahl bliver Danmarks førstemand - til trods for, at hans parti ser ud til at blive Danmarks næststørste.
Kristian Jensen (V) har ikke altid været bedstevenner med V-formand Lars Løkke Rasmussen, men han har svært ved at forestille sig, at DF-formand Kristian Thulesen Dahl bliver Danmarks førstemand - til trods for, at hans parti ser ud til at blive Danmarks næststørste. Foto: Claus Fisker/Arkiv/Scanpix


Efter at halvdelen af stemmerne er talt op herhjemme, ser Dansk Folkeparti ud til at blive Danmarks næststørste parti. Dermed overhaler Kristian Thulesen Dahl tilsyneladende V-formand Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge TV2 får Dansk Folkeparti 39 mandater mod 35 til Venstre.

Ifølge DR får Dansk Folkeparti 38 mandater mod 34 til Venstre.

Uanset hvad kan det blive svært for Dansk Folkeparti at sige nej til at få en bid af ministerkagen.

Men Kristian Jensen, der har været tæt på at vælte Lars Løkke Rasmussen, kan ikke se for sig, at Kristian Thulesen Dahl bliver manden med nøglerne til Statsministeriet.

- Jeg har en god fantasi, men der er grænser for min fantasi, sagde Kristian Jensen foran rullende kameraer, da han ankom til Christiansborg torsdag aften.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.