Jeg er Jesus: Se de vilde citater fra Ryanairs topchef
Ryanairs omdiskuterede topchef er kendt for at komme med nogle skarpe udtalelser.
Vi beskæftiger alle nogle dovne skidesprællere, der har brug for et los i røven, men ingen kan få sig selv til at indrømme det, har Ryanair-chefen Michael O'Leary tidligere udtalt.
Vi beskæftiger alle nogle dovne skidesprællere, der har brug for et los i røven, men ingen kan få sig selv til at indrømme det, har Ryanair-chefen Michael O'Leary tidligere udtalt. Foto: Scanpix


I går var Ryanairs topchef Michael O'Leary vært ved et noget atypisk pressemøde i København, som vi også beskrev her på Avisen.dk.

Her sagde den irske topchef blandt andet:

- Fakta er, at mange gerne vil arbejde for os, men vi bliver falsk beskyldt for social dumping i Danmark. De løgne, som fagbevægelsen fortæller om os om social dumping eller om ingen løn under sygdom, stopper ikke, fordi vi fremlægger vores kontrakter.

Og Michael O'Leary er kendt for ikke at lægge fingerene imellem, når han udtaler sig. TV 2 har samlet 23 af de vildeste citater fra Ryanair-bossen og vi gengiver nogle af dem her:

  • Folk betragter mig enten som Jesus, Superman eller en odiøs lille lort. Jeg synes selv, jeg er Jesus. En profet i hans egen tid.
  • MBA-studerende siger ofte, "mine ansatte er mit vigtigste aktiv." Bullshit. Dine medarbejdere er typisk din største udgift. Vi beskæftiger alle nogle dovne skidesprællere, der har brug for et los i røven, men ingen kan få sig selv til at indrømme det.
  • Hvorfor transporterer vi 81 mio. passagerer om året, hvis vi er så frygtelige? Vi har de laveste priser, vi har spritnye fly, og vi har flest flyafgange til tiden. Det lyder som en forpulet mormon-prædiken, men det har vi.
  • Hvis salget af drikkevarer dykker, får vi piloterne til at sørge for lidt turbulens. Det får det meste af salget til at stige.
  • Om vi transporterer meget rige mennesker på vores flyvninger? Ja, jeg fløj en gang i morges, og jeg er meget rig.

Se alle citaterne her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.