Ja- og nej-siden opfordrer folk til at stemme 3. december
Flertallet er i tvivl om deres holdning til retsforbeholdet, viser seneste meningsmåling fra Voxmeter.
Der er allerede gang i debatterne om folkeafstemningen. Her det justitsminister Søren Pind (V) til venstre og Dansk Folkepartis stemmesluger i Europaparlamentet Morten Messerschmidt til højre.
Der er allerede gang i debatterne om folkeafstemningen. Her det justitsminister Søren Pind (V) til venstre og Dansk Folkepartis stemmesluger i Europaparlamentet Morten Messerschmidt til højre. Foto: Andersen Cicilie S./POLFOTO


Det ligner fortsat dødt løb i forhold til folkeafstemningen 3. december om EU-retsforbeholdet.

Det viser den seneste meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau.

33 procent af de 1010 adspurgte personer vil stemme ja, 30,5 procent stemmer nej, mens flertallet - 36,5 procent - svarer "ved ikke".

Ifølge Derek Beach, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i EU og folkeafstemninger, er flertallet af dem, der svarer "ved ikke", meget skeptiske over for EU. Et flertal af dem vil stemme nej, hvis de stemmer, siger han.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstres politiske ordfører, som anbefaler et ja, er klar over, at det fortsat er et tæt løb.

- Antallet af tvivlere viser, at der er lang vej endnu, og at vi har et meget stort stykke arbejde foran os, inden vi går til stemmeurnerne, siger Ellemann-Jensen til Ritzau.

Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten, som anbefaler et nej, er ikke bekymret over de mange tvivlere.

- Måske er der mange tvivlere, fordi folk insisterer på at tænke sig om først, og det kan vi ikke være sure over, siger hun til Ritzau.

Begge håber på, at valgdeltagelsen bliver høj, selvom det i øjeblikket måske ikke ser sådan ud.

- Der kommer nok ikke til at stå store horder, som tæver løs på dørene ved valglokalerne for at komme ind fra morgenstunden. Men lav valgdeltagelse er altid dårligt for et demokrati, siger Ellemann-Jensen.

Pernille Skipper understreger vigtigheden af, at folk stemmer.

- Det vil være en fordel for ja-siden med en meget lav valgdeltagelse, fordi Grundloven har den indretning, at nej-siden ikke kun skal have et flertal, men også at 30 procent af de stemmeberettigede til at møde frem, siger hun.

Ja-siden ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så Danmark selv bestemmer, hvilke dele af EU's retssamarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå udenfor.

Ændringen er blandt andet blevet aktuel, fordi nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade i det europæiske politisamarbejde, Europol, på grund af retsforbeholdet.

Nej-partierne mener, at Danmark selv med et nej kan fortsætte i Europol via en parallelaftale.

Ja-partierne består af Venstre, Socialdemokraterne, De Konservative, SF, De Radikale og Alternativet.

Fra Enhedslisten, DF og Liberal Alliance er opfordringen til danskerne at stemme nej.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.