Italienske uroligheder afbryder teater
Et teater i Milano blev ramt af uventede scener, da et stort antal demonstranter mødte op uden for bygningen for at rette kritik mod landets regering.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Søndag aften blev det årlige gallashow i det store La Scala-teater i Milano afholdt, hvor der som sædvanlig var et stort opbud af Italiens ledere og spidser, der sammen skulle se sæsonåbningen i det klassiske teater.

Men det var scenerne uden for La Scala, der stjal rampelyset. Et stort antal demonstranter var mødt op for at vise deres utilfredshed med de seneste reformer, som landets regering har gennemført i sidste uge. Reformer, der ifølge kritikerne og demonstranterne er en asocial politik, der fremover skal gøre det lettere for italienske arbejdsgivere at fyre deres ansatte.

Det resulterede i voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter, og der blev meldt om flere anholdelser og mindst en såret betjent, oplyser landets myndigheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.