Ironisk Jens Rohde til Løkke: Hvilken leder og statsmand
Den tidligere Venstremand er ikke imponeret.
Jens Rohde forlod Venstre i december og er nu radikal.
Jens Rohde forlod Venstre i december og er nu radikal. Foto: SCANPIX arkiv


Den tidligere Venstremand Jens Rohde er ikke imponeret over sin tidligere boss Lars Løkke Rasmussen i disse dage.

I vanlig konfrontatorisk stil kommenterer Jens Rohde på Facebook den højspændte situation i blå blok.

En situation, der eksploderede, da statsministeren i går på de sociale medier kundgjorde, at han inviterede lederne af de blå partier til møde, og at vi "så må se, om regeringen fortsat har flertal til at være regering ..."

"Landets statsminister melder kabinetspørgsmål ud på et Tweet!!!!!," skriver Jens Rohde, som kort før jul skiftede til Det Radikale Venstre.

"Han troede, han kunne "gå i kælderen og bakse sig frem med trusler" med Pape, som med Jensen. Det kunne han ikke."

Rohde, der forfattede sin update før Lars Løkke Rasmussens ordknappe tale til pressen i dag, skriver videre:

"Siden har befolkningen ikke hørt fra ham. Og lige om lidt skal en minister med flertal imod sig i samråd."

Han slutter af med ironisk at skrive: 

"Hvilken leder og statsmand" - efterfulgt af otte udråbstegn og en vred smiley.

Bliver det til et lynvalg, skal Jens Rohde ikke ud og kapre stemmer. Han sidder nemlig i Europaparlamentet.

Landets statsminister melder kabinetspørgsmål ud på et Tweet!!!!!. Han troede, han kunne "gå i kælderen og bakse sig...

Posted by Jens Rohde on Wednesday, February 24, 2016

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.