Når unge med indvandrerbaggrund begynder i gymnasiet, har de mindre risiko for at falde fra uddannelsen end danskere med sammenlignelig social baggrund.
Det skyldes i høj grad, at nydanske gymnasieelever er uhyre bevidste om, at de ofte er mønsterbrydere. Det mener Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, som arbejder for at integrere indvandrere og efterkommere på det danske arbejdsmarked.
Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en kortlægning af frafald på ungdomsuddannelserne, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet. Her har man undersøgt baggrunden blandt de gymnasieelever, som falder fra i løbet af det første studieår.
Unge indvandrere har lidt større frafald end danskere. Men når man korrigeret for det, der kan forklares med for eksempel social klasse eller boligforhold, viser det sig, at indvandrere og efterkommere blot har 6 procents risiko for at falde fra i løbet af det første år, mens den gennemsnitlige kammerat af dansk herkomst har ni procents risiko.
- De unge nydanskere ved godt, at de er mønsterbrydere, når de begynder i gymnasiet. Kombineret med de mange muligheder, der er i at uddanne sig, giver det dem en seriøsitet og en disciplin, som man ikke altid oplever hos danske unge, siger Torben Møller-Hansen til Ugebrevet A4.
Samtidig har mange en erkendelse af, at de ikke får noget foræret.
- Mange nydanskere er enormt velorienterede om, at de er i et samfund, hvor ikke alle accepterer dem. De ved, at den accept, de kan få i det danske samfund, hænger nøje sammen med, at de kan få en uddannelse og være selvforsørgende, siger Torben Møller-Hansen.
Mens mange unge af dansk herkomst søger uddannelse, hvor de kan være kreative og realisere sig selv, er mange nydanskere generelt lidt mere interesserede i fag, der giver høj prestige, forklarer Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Mange indvandrere er mere opmærksomme på den prestige, der ligger i at tage en uddannelse. Og det er tit de klassiske, prestigefyldte job som advokat, ingeniør og læge, der trækker. Derfor er de enormt opmærksomme på, at deres gymnasieuddannelse altså skal bruges til noget, siger hun til Ugebrevet A4.