Af Laurits Nansen, lana@avisen.dk
Muslimer er udstødte i Danmark. De får ikke lov at komme til orde. De bliver mistænkeliggjort. Deres profet bliver latterliggjort. Og hvis man bliver ved med at presse dem, risikerer svage sjæle at gribe til vold og terror i desperation over deres elendighed.
Sådan lød det advarende budskab fra imamen Mustafa Chendid, der fredag talte til fredagbønnen for de par hundrede muslimer, der var mødt op i moskeen ved Islamisk Trossamfund på Dortheavej i det københavnske nordvestkvarter.
Mustafa Chendid tordnede mod det danske samfund, der ifølge imamen udstøder muslimer og giver dem færre rettigheder og muligheder. Et forhold, der kan presse svage sjæle ud i radikale grupper og i værste fald ud i terrorhandlinger.
Det er vores land
»Ingen, der udfører terror, er velkomne i noget som helst land. Men pres dem ikke til at gøre det. Lad være med at gøre grin med vores profet. Lad være med at gøre grin med vores Gud. Lad være med at gøre grin med vores religion. For så vil det ikke ske (terrorhandlinger, red.). Det er bare et råd. Prøv at forstå. Vi er en del af dette land. Det er vores land!« sagde imamen.
Fra sin talerstol blev det religiøse overhoved ind-imellem grebet af tårer og ophidsede råb, når han slog pointerne fast.
»Jeg kan råbe. Jeg kan bruge min kuglepen. Jeg kan demonstrere! Men andre kan kun bruge deres muskler. Vi er nødt til at forstå, at vi ikke alle er i stand til at udtrykke os på en civiliseret måde,« sagde han.
Imamen mente, at det danske samfund ikke har givet muslimer de samme rettigheder, som andre i samfundet. Blandt andet mente han ikke, at muslimer har nogen ordentlig ytringsfrihed, fordi medierne ikke behandler dem fair.
»Vi kom til et sted med frihed og demokrati, hvor vi stadig leder efter frihed og demokrati. Måske er det ikke for os. Når de siger frihed for alle, så mener de frihed for alle danskere. Det er, hvad jeg har opdaget. Men giv os en chance. Giv vores børn og forældre en chance for at få bedre vilkår. For at studere og få en højere uddannelse,« sagde han. Og som han sagde til sine trosfæller til at begynde med:
»I har forladt diktaturer i jeres lande! I har forladt fattigdom! I kom her for at få et bedre liv og en bedre situation. I kom her for at finde et bedre sted at leve. Og jeg er ked af det, muslimer. Indtil nu må I stadig lede videre efter det,« sagde Imamen.
Uden for moskeen stod hundredvis af sko, sandaler og støvler i lange parader og ventede på, at deres ejermænd havde rejst sig fra det enorme gulvtæppe i moskeen, hvor de sad i snorlige rækker. Den danske iman Abdul Wahid Pedersen var også til stede. Han erkender, at talen kunne virke hård og uforsonende.
»Det skyldes, at han talte til en samling af muslimer, der sidder med en følelse af at være klemt. Og så taler han på en arabisk måde, der kan virke lidt svulstig og med store armbevægelser. Tilhørerne opfatter det helt sikkert ikke så voldsomt,« sagde Abdul Wahid Pedersen.