Der er mange solstrålehistorier, når det gælder integrationsindsatsen i Danmark de senere år.
Det viser tal og analyser, hvis konklusioner blev præsenteret på statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) andet integrationstopmøde på Marienborg fredag.
Men der er stadig grupper, som ikke deltager fuldt og helt i det danske samfund.
Mest markant er det, at det kun er 15 procent af de kvinder fra ikkevestlige lande, der kommer hertil, som har et arbejde. For mændenes vedkommende er det knap 50 procent.
Og det er vi nødt til at tage alvorligt, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
- Spørgsmålet om, hvordan vi får kvinderne integreret på arbejdsmarkedet, er fuldstændigt afgørende for mig, siger han og lægger dermed ikke skjul på, at det har høj prioritet.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er også optaget af problemet.
- Det handler ikke kun om at få dem væk fra overførselsindkomst, men også om, hvad de giver videre til deres børn.
- Det er i høj grad et kulturelt spørgsmål, fordi man i muslimske familier ser manden som overhovedet i familien. Men i Danmark er piger og drenge og mænd og kvinder lige meget værd, og det betyder også, at vi deltager på lige fod på arbejdsmarkedet, siger hun.
Støjberg mener, at regeringen har taget en række nødvendige skridt for at få flere kvinder i arbejde.
- Vi har gjort det, at vi har halveret ydelserne og stiller skrappere krav for, at man overhovedet kan få kontanthjælp, ligesom vi også har indført 225 timers reglen.
- Den stiller krav om, at begge ægtefæller arbejder 225 timer for at oppebære ydelsen det kommende år, og det er for mig at se det bedste redskab til at få flere i arbejde, siger hun.
Men der er som nævnt også mange solstrålehistorier, og her er andengenerationspigerne et godt eksempel.
Kigger man på, hvor mange på en given årgang, der tager en videregående uddannelse, er andelen blandt disse piger - der har gennemført et dansk folkeskoleforløb - faktisk højere end danskerne i gennemsnit.
Og ser man på ikkevestlige indvandrere generelt, var det kun 21 procent af dem, der var i arbejde efter tre år tilbage i 2015, mens tallet for første kvartal i år lød på 38 procent.
Det skyldes blandt andet, at højkonjunkturen for alvor har fået fat og har øget efterspørgslen på ledige hænder.
/ritzau/