Ibis: Panama kan fortsat benyttes som et skattely
Panamas løfte om at tilslutte sig global skatteaftale vil ikke give skattesnydere søvnløse nætter, mener Ibis.
Panama-firmaet Mossack Fonseca har i årevis hjulpet udlændinge med skattelysløsninger. Nu vil Panama tilslutte sig internationale aftale om udveksling af konto- og selskabsoplysninger.
Panama-firmaet Mossack Fonseca har i årevis hjulpet udlændinge med skattelysløsninger. Nu vil Panama tilslutte sig internationale aftale om udveksling af konto- og selskabsoplysninger. Foto: Arnulfo Franco/AP


Torsdag oplyste Panamas vicepræsident, at regeringen vil tilslutte sig en global aftale, der forpligter banker til at indberette oplysninger om kunder, der kan være skattepligtige i andre lande.

Et af formålene med den globale rapporteringsstandard er at afsløre skattesnyd.

Men Panamas beslutning er kun et skridt på vejen mod at forhindre velhavere i at benytte landet som et skattely.

Det mener Lars Koch, der er international chef for Ibis.

Udviklingsorganisationen har efter de afslørende Panama-papirer slået til lyd for, at der bliver indført sanktioner mod Panama, hvis det ikke gør op med sit omdømme som et skatteparadis.

- Kort fortalt er det en god nyhed, at Panama nu vil tilslutte sig den her konvention om udveksling af skatteinformationer, som Danmark også er med i. Det betyder, at myndighederne automatisk skal have oplysninger om danskere, der har penge i Panama, og det gør det sværere at gemme penge i landet, siger han.

- Men det, der bekymrer mig, er, at Panama endnu ikke har et statsligt selskab, der registrerer, hvem der er de egentlige ejere af selskaber. Hele tricket i det, der er sket i Panama, er, at ejernes egentlige identitet er gemt bag stråmænd, siger Lars Koch.

- Så når Panama udveksler oplysninger med andre lande i henhold til skatteaftalen, så har de ikke navnet på den virkelige ejer, men kun navnet på stråmanden, siger han.

I forbindelse med dokumenterne fra Panama er det blandt andet kommet frem, at nogle stråmænd har stået i spidsen for massevis af selskaber på samme tid, og at nogle af skuffeselskaberne i årevis endda har haft en direktør, der er død.

Mens stråmændene formelt set har styret selskaberne, har de reelle ejere haft en hemmelig fuldmagt, der giver dem magten til at kontrollere selskaberne.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.