Har du ikke ønsket sommerferie endnu, er der særligt en måned, du skal sørge for at lægge beslag på.
For mens maj godt nok ser ud til at blive lidt varmere end normalt, vil der formentlig også falde mere nedbør, end hvad der er normalt for måneden.
Også juni vil være en regnfuld affære, lyder det ifølge ekstrabladet.dk fra meteorolog hos DMI Tim Pettersson.
Supersommer?
I juli ser det ifølge meteorologen langt bedre ud.
Her vil vejret formentlig blive tørrere og lidt varmere end normalt, hvilket betyder, at temperaturerne kan bevæge sig op på mellem 20 og 25 grader om dagen og 10 til 15 grader om natten.
- I juli får vi længere perioder med sol, men det er selvfølgelig usikkert, fordi det er så lang tid ude i fremtiden. Det er for tidligt at love en supersommer, men selvom jeg er forsigtig, så ser juli bedre ud end gennemsnittet fra de seneste 10 år, siger Tim Petersson til ekstrabladet.dk.
Allerede i næste måned kan du – trods regn – glæde dig over temperaturer på mellem 10-20 grader.