Hver tredje lokofører har påkørt en person
En rundspørge DR har foretaget afslører, at hver tredje lokofører har oplevet at påkøre en person. Langt de fleste tilfælde var selvmord.
Hver tredje lokofører har en yderst trist oplevelse i forbindelse med jobbet.
Hver tredje lokofører har en yderst trist oplevelse i forbindelse med jobbet. Foto: Scanpix


Hver tredje lokofører må døje den yderst ubehagelige oplevele det er at have påkørt en person på jobbet. Det er konklussionen på en rundspørge, DR har foretaget i fobindelse med P1-dokumentaren De ufrivillige bødler, der netop sætter fokus på emnet.

Blandt 500 adspurgte lokofører, svarede hver tredje, at de har oplevet at blive ufrivillige bødler på grund af jobbet. Langt de fleste tilfælde var overlagt selvmord. Om den kedelige statistik siger Lilian Zøllner fra Center for Selvmordsforskning til DR.dk:

"Når man vælger den her måde at gøre det på, så er det fordi, man vil dø. Hvis man vælger andre metoder, kan det være et råb om hjælp, og man kan måske nå at blive reddet. Det kan man ikke her," siger hun.

Oplevelsen af at blive ufrivillig bødel sætter sig dybt i logoførerne, men Lilian Zøllner påpeger, at det slet ikke er noget en selvmordtruet person forholder sig til:

"Det er slet ikke i vedkommendes tankebaner. De tænker kun på, hvordan de får taget deres eget liv," siger hun til DR.dk.

Til en sammenligning har DRs P1 foretaget en lignende undersøgelse, hvor man har spurgt 500 lastbilchauffører. Her var det kun hver tiende, der havde oplevet noget tilsvarende.

Dokumentaren sendes på P1 torsdag den 9. oktober kl. 13:03.

Kilde:DK.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.