Her ligger Danmarks billigste villavej
Boligsiden.dk har fundet frem til de veje, der gennemsnitligt har de laveste huspriser.
Tag til Kalundborg, nærmere betegnet Røsnæsvej, hvis du vil have et billigt hus.
Tag til Kalundborg, nærmere betegnet Røsnæsvej, hvis du vil have et billigt hus. Foto: SCANPIX arkiv


Vil du betale under en million kroner for din kommende villa?

Så skal du ikke bare kigge i kommunerne med de laveste huspriser. Du kan indsnævre din søgning efter præcis de veje, hvor husene er billigst. Og hvor veje ligger, har Boligsiden.dk kortlagt. Det skriver portalen i en pressemeddelelse.

På toppen af listen over de billige veje ligger Røsnæsvej i Kalundborg. Her er husene i gennemsnit er blevet solgt for 654.000 kroner i år. Det gør ifølge Boligsiden.dk Røsnæsvej til Danmarks billigste villavej i 2015.

Kalundborg har hele to veje på Top 10 listen over landets billigste veje (se hele listen nederst i artiklen).

Slagelsevej i Kalundborg tager nemlig en femteplads med huspriser, der i år har ligget på 828.000 kroner i gennemsnit. Derudover er de billige veje fordelt ud over landet, men flere større byer har også en vej i top 10.

Det er blandt andet Gl. Århusvej i Viborg, hvor husene i 2015 er blevet solgt for 893.000 kroner i gennemsnit.

- Mange af de billige villaveje er lange landeveje, eller veje der er placeret tæt på jernbane eller motorveje, og hvor man derfor må påregne en del trafikstøj. Til gengæld får man så boligen til nogle af landets laveste priser, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

TV2.dk har talt med familien Klink Fisker, der sidste år købte hus på Danmarks billigste vej, Røsnæsvej i Kalundborg.

Vi har fået et hus tæt på skole, der er busser, og vi har familie og venner i byen. Så for os kunne det ikke være bedre, siger faderen i familien, Dan Klink Fisker, som erkender, at det har krævet masser af knofedt at omdanne det noget faldefærdigehus, han og hustruen Tanja købte, til en drømm,ebolig.

Danmarks 10 billigste villaveje
  1. Røsnæsvej, 4400 Kalundborg (654.000 kr.)
  2. Skovvejen, 4050 Skibby (707.000 kr.)
  3. Hjedsbækvej, 9541 Suldrup (778.000 kr.)
  4. Tvedvej, 5700 Svendborg (796.000 kr.)
  5. Slagelsevej, 4400 Kalundborg (828.000 kr.)
  6. Orebyvej, 4990 Sakskøbing (830.000 kr.)
  7. Gl. Århusvej, 8800 Viborg (893.000 kr.)
  8. Hjertingvej, 6800 Varde (901.000 kr.)
  9. Brovejen, 5500 Middelfart (1.041.000 kr.)
  10. Ingemanns Alle, 6700 Esbjerg (1.086.000 kr.)

Kilde: Boligsiden.dk.

Metode: Der er beregnet de billigste salgspriser for villaer i 2015 på veje, hvor der mindst har været solgt fem villaer. Prisen i parentes er den gennemsnitlige salgspris for villaerne, der er solgt på den pågældende vej.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.