Her koster det ni kroner at betale en regning: "Bør ikke være tilladt"
Det koster nu ni kroner hos Fitness World at betale sine regninger med Betalingsservice. Og det er for meget, mener Forbrugerrådet Tænk.
os Forbrugerrådet Tænk er man dog ikke begejstrede for det nye gebyr hos Fitness World.
os Forbrugerrådet Tænk er man dog ikke begejstrede for det nye gebyr hos Fitness World. Foto: Iris/arkiv


Det er i forvejen ikke en helt billig fornøjelse at få adgang til flere af landets fitnesscentre, men fra 1. marts er det blevet et nøk dyrere hos et af landets største.

Fitness World har nemlig hævet prisen for at betale sine regninger via Betalingsservice til 9 kroner.

Hos Forbrugerrådet Tænk er man dog ikke begejstrede for det nye gebyr hos Fitness World.

Her mener cheføkonom Troels Hauer Holmberg, at man i stedet for skal sigte efter, at gebyret bliver lagt ind under prisen.

- Vi mener ikke, at det bør være tilladt at opkræve ni kroner i gebyr for hver betaling. Vi ved fra tidligere undersøgelser hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at virksomhederne i gennemsnit betaler fem kroner i gebyr per kundebetaling. Det er også det maksimale, man bør kræve, hvis ikke der er et gebyrfrit alternativ til betalingsservice, siger Troels Hauer Holberg til Ritzau Fokus.

Fitness World tilbyder som alternativ til Betalingsservice sine kunder at bruge kortbetaling, hvor beløbet trækkes automatisk fra dit kreditkort hver måned.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra administrerende direktør i Fitness World, Steen Albrechtslund. I stedet henviser han til de udtalelser, han gav til Ekstra Bladet 8. januar.

Steen Albrechtslund afviste dengang, at gebyret var for højt.

- Hvis man i korte træk laver regnestykket, så skal man først tage momsen ud af de ni kroner. Så har vi 7 kroner og 20 øre, og så er der cirka 2 kroner og 80 øre tilbage. Og det er vores faktiske omkostninger i forbindelse med administrationen af Betalingsservice, sagde Steen Albrechtslund til Ekstra Bladet.

Virksomheder må helt selv bestemme, hvor meget de tager i gebyr, forklarer Joakim Winther, som er fuldmægtig i finansteamet hos Forbrugerombudsmanden.

- Selv om virksomhederne selv må bestemme, hvilke gebyrer de vil tage, så skal de heller ikke være urimelige. Men det er svært at sige, præcis hvornår et gebyr er urimeligt eller ej, siger han.

 

Det skal være på plads, inden en virksomhed må kræve et betalingsgebyr:

- Det skal fremgå af de aftalevilkår, som forbrugeren har accepteret, at virksomheden har mulighed for at oprette et gebyr.

- Virksomheden skal give et varsel, inden man gennemfører gebyret. Dette skal gerne ske et par måneder i forvejen.

- Gebyret skal hedde det rigtige. Man må for eksempel ikke kalde det et Nets-gebyr, hvis gebyret overstiger den udgift, virksomheden har til Nets.

- I stedet for skal det for eksempel hedde et administrationsgebyr eller et betalingsgebyr. Forbrugeren må ikke få det indtryk, at det er udgiften til Nets alene, der dækkes af dette gebyr.

 

Kilde: Joakim Winther, fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.