Her er tidspunktet, hvor kage er okay
Det er ikke altid, du skal sige nej tak til lidt sødt at gumle på, når du får tilbuddet.
Har du virkelig, virkelig, virkelig lyst til sådan en fætter her? Så giv dig selv lov.
Har du virkelig, virkelig, virkelig lyst til sådan en fætter her? Så giv dig selv lov. Foto: Colourbox


Det kan være rigtig svært at sige nej tak til et stykke kage, når ens mund løber i vand, og man slet ikke kan fokusere på andet.

Selvom du forsøger at holde dig til en sund kost, skal du faktisk i ny og næ sige ja tak til det stykke kage eller den pizza, du har så ekstremt meget lyst til, skriver Womenshealthmag.com.

Ifølge Michelle May, der er læge, forfatter og grundlægger af ’I Am Hungry’-programmet til undervisning i mindful spisning, skal man lave en lille test for sig selv, inden man sætter tænderne i kagen eller helt siger nej tak.

Få 7 gode råd til at slippe helt af med sukkertrangen på Femina.dk

Test dig selv

Når du har lysten til at spise noget usundt, skal du simpelthen bare spørge dig selv, om du ’virkelig, virkelig, virkelig’ har lyst til det, der står foran dig. Hvis trangen til det søde ikke er stærk nok, vil du - efter at have stillet dig selv dette spørgsmål - formentlig have det fint med at sige nej tak til kagen. Det kan være, du blot har den søde trang pga. kedsomhed.

Men hvis du virkelig har lyst til kagen, skal du spise det.

’Hvis du virkelig har lyst til det, så er det bedre, du spiser det nu – med fuld tilladelse – og ingen skyldfølelse,’ siger hun og råder til, at man virkelig nyder kagen og spiser den langsomt.

Læs på Femina.dk, hvad sukkertrangen konkret gør ved din krop.

Tag magten over maden tilbage

Nøglen til det hele ligger i, at man simpelthen ikke skal lade maden få magt over dig. Hvis det er forbudt, kan du blive helt skør over trangen til kage.

’Man vil blive ved med at tænke på maden, og til sidst har man en endnu stærkere trang end før,’ forklarer Michelle May.

Men spiser man kagen, når man ’virkelig, virkelig, virkelig’ har lyst, vil man ikke opleve denne ekstreme kagetrang, og man har selv magt over ens madlyster.

Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.