Gymnasierne har store problemer med at skaffe kvalificerede lærere og ansætter i stedet studerende og ingeniører til at undervise i matematik. Det forringer kvaliteten, mener professor ved Aarhus Universitet Niels Egelund. Han ser løndifferentiering som vejen frem, hvis undervisningskvaliteten skal sikres på landets gymnasier.

En ud af ti stillinger på gymnasierne bliver i dag besat af studerende og ingeniører. Det viser en ny undersøgelse fra Gymnasieskolernes Rektorforening.

”Det er skidt for undervisningskvaliteten,” siger Niels Egelund.

Lærermanglen er særligt slem i matematik, fysik, geografi, engelsk og idræt.

Et velkendt problem

Rektorforeningens beskæftigelsesundersøgelse viser at ud af 642 opslåede stillinger blev de 66,5 besat af studerende og ingeniørerne. De bliver ansat på årsbasis, og så dækker de faste lærere ind med overarbejde.

”Årsvikarer er typisk kompetente specialestuderende. De bliver typisk sat til at undervise i 1. g og får støtte af de andre lærere,” siger formand for Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen til Gymnasieskolen.dk.

Det er langt fra optimalt, mener Niels Egelund, og henviser til lignende forhold i folkeskolen, hvor lærerstuderende vikarierer i stor stil.

Lønnen skal i vejret

Han mener, at organisationerne skal turde give differentieret løn, så løn-checken bliver større for en engelsklærer end for en tysklærer.

”Man skal hæve lønnen, indtil man finder en kvalificeret kandidat,” siger han.

Gymnasielærernes formand, Gorm Leschly erkender, at gymnasier i en årrække har haft problemer med at skaffe naturvidenskabelige lærere men afviser, at løndifferentiering er løsningen.

"Isoleret set vil løndifferentiering ikke rykke ved noget som helst," siger han og mener i stedet, der skal ændres på lærernes omdømme.

"Omtalen af dovne lærere hjælper ikke lige frem på interessen for jobbet".

I følge Niels Egelund skyldes den store lærermangel i de naturvidenskabelige fag, at lærerfaget i høj grad tiltaler humanister frem for naturvidenskabere.

Lærermangel trods ledighed

Rektorformanden mener, at lærermanglen skyldes klasseloftet på 28 elever i klassen.  I følge ham er det usædvanligt, at det selv i hovedstadsområdet har været svært at ansætte matematiklærere.

For dimittentledigheden er høj i Magistrenes A-kasse. Og specielt i universitetsbyerne er der generelt mange lærere om buddet, når gymnasierne slår stillinger op.

”Men jeg kan jo desværre ikke bruge til noget, at jeg får 40 ansøgninger fra filosofilærere, hvis jeg mangler en matematiklærer,” siger Jens Boe Nielsen.

27 gymnasier fra undersøgelsen har i år tilsammen ansat 37 ingeniører til at undervise i matematik.