Fredag kom der endelig visuelle beviser for, at det forsvundne Flight 5017 var styrtet ned, efter flyet forsvandt fra radaren torsdag på sin rute mellem Burkina Faso og Algeriet. Optagelserne er filmet af en soldat i Mali, hvor vraget blev fundet.
Flyet med 116 personer ombord styrtede ned i et øde område af det nordlige Mali, hvor vragresterne ligger spredt. De sorte bokse er allerede blevet fundet, men samtidig er det blevet bekræftet, at ingen mennesker overlevede styrtet.
Luftfartsmyndighederne mistede kontakten til flyet omkring 50 minutter efter, det var lettet fra Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou torsdag.
Frankrigs udenrigsministerie oplyser, at 54 af passagererne var franske statsborgere. Flyet var spansk og alle seks besætningsmedlemmer ombord var spanske. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen