For tiden deler tv-serien 1864 både seerne og anmelderne, men der har bestemt været sendt fjernsyn, der har kunnet samle store dele af den danske befolkning foran fjernsynet.
Gallup har siden 1992 foretaget seermålinger, og nu har de lavet en top 8 over de tv-udsendelser, der har samlede flest danskere. På listen findes både Olsen Banden og Dirch Passer, der, som bekendt, havde sin tid længe før. Når de alligevel er med på listen, er det fordi, at en senere genudsendelse har kunnet skabe enorme seertal alderen til trods.
At listen kun baseres på seertal siden 1992 betyder også, at diverse DR-serier fra monopolets tid, som Matador og flere Leif Panduro-serier, ikke er medregnet.
Listen kan dog fortælle lidt om, hvorfor DR vælger at sende Eurovision Song Contest til trods for enorme budgetoverskridelse. Sangkonkurrencen er nemlig ganske fint repræsenteret.
det skal også nævnes at DRs TV-Avisen ikke er med på listen, da listen ellers udelukkende ville består af nyhedsudsendelser.
Listen er som følger:
1. Krøniken afsnit 10, (sendt 2004) blev set af 2,713 mio.
2. Eurovision Song Contest,(sendt 2001) blev set af 2,667 mio.
3. Olsen Bandens Sidste Bedrifter, (sendt 1995) blev set af 2,657 mio.
4. VM-kvalifikation Danmark – Spanien, (sendt 1993) blev set af 2,657 mio.
5. Fodbold VM Danmark – Brasilien, (sendt 1998) blev set af 2,569 mio.
6. EM-Håndbold Danmark – Serbien, (sendt 2012) blev set af 2,526 mio.
7. Dansk Melodi Grand Prix, (sendt 1992) blev set af 2,504 mio.
8. Pigen og Pressefotografen, (sendt 1992) blev set af 2,452 mio.
kilde: Samvirke.dk