Nu kan kult-serie endelig streames
Den populære tv-serie "Venner" får premiere på Netflix den 1. november. Alle 10 sæsoner kan dermed ses.
Venner kan snart streames på Netflix.
Venner kan snart streames på Netflix. Foto: DANNY FELD/AP


5.192 minutter, 86 og en halv time eller lige omkring 3 en halv dag. Så lang tid vil det tage at se alle 236 afsnit af tv-serien "Venner" - noget der bliver muligt, når streamingtjenesten Netflix den 1. november gør alle 10 sæsoner af kultserien tilgængelige.

Det er første gang, hele serien kan streames.

Serien, der først havde premiere i USA i september 1994, kørte i 10 år. Her hjemme var det TV2, der sikrede sig rettighederne, og siden 1990'erne er serien om de seks venner på Manhattan blevet genudsendt flere gange.

Det var i "Venner", at skuespillerinden Jennifer Aniston for alvor brød igennem som den modebevidste og kærlighedsforvirrede Rachel. Da serien rundede af i 2004, sad mere end 52 millioner amerikanere klistret til skærmen.

Det har flere gange været rygtet, at tv-serien ville vende tilbage som film eller med en ny sæson, men dette er indtil videre blevet afvist af både manuskriptforfattere og skuespillerne i serien.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.