Har du set Gitte? Politiet efterlyser 46-årig kvinde
Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde en forsvundet 46-årig kvinde.
Politiet leder efter den 46-årige Gitte Bettina Kristensen med hunde.
Politiet leder efter den 46-årige Gitte Bettina Kristensen med hunde. Holger Madsen, Avisen.dk.


Opdateret: Politiet oplyser på Twitter, at kvinden nu er fundet i god behold.

Sydøstjyllands Politi er i fuld gang med at lede efter Gitte Bettina Kristensen fra Vonge nord for Vejle.

Den 46-årige forlod sin bopæl mandag klokken 10, og familien meldte hende savnet i går aftes, da hun ikke var kommet hjem.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den 46-årige Gitte Bettina Kristensen gik mandag morgen fra sit hjem og er ikke set siden. Foto: Privat

Politiet har ledt efter Gitte Bettina Kristensen med hunde ved Vestre Kirkegård i Horsens, hvor hendes forældre er begravede, fordi hendes mobiltelefon er sporet til at befinde sig i Horsens centrum.

- Eftersøgningen med hunde fortsætter i dag, men vi har ikke mange konkrete spor at gå efter, så derfor opfordrer vi borgere, der har set Gitte Bettina Kristensen efter klokken 10.00 i går til at kontakte politiet på telefon 114, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Gitte Bettina Kristensen beskrives som kraftig af bygning. Hun er 162 cm høj med langt mørkt hår, som typisk sidder i en knold. Hun er muligvis iført en sort skindjakke. Derudover bærer hun høreapparat og har et modermærke under det højre øje.

Hun er muligvis kørt med bus fra Vonge, efter hun forlod sit hjem.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.