Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Tæt på verden

Haps! Indien tømmer hav for fisk

Lukning af flygtningelejre med tamiler i Sri Lanka medfører ikke effektiv integration. Stridigheder udestår uløste.

27. sep. 2012 kl. 13:33
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Fattige tamilske fiskere er oppe imod en armada af indiske firskefartøjer
Fattige tamilske fiskere er oppe imod en armada af indiske firskefartøjer Foto: CC BY via flickr.com Tracy Hunter
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

En af historiens største flygtningelejre er nu officielt lukket. Den blodige konflikt i Sri Lanka ophørte officielt for tre år siden. Manik Farm lejren har huset omkring en kvart million internt fordrevne tamiler.

Tæt på verden

Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.

Konflikten stod langvarigt mellem de Tamilske Tigre og Sri Lankas sinhalesiske flertal. Tigrene blev nedkæmpet. De mange flygtede tamiler var i borgerkrigens sidste måneder fanget i et ingenmandsland bombarderet fra begge sider.

Manik Farm var et brutalt sted. Nu er de fleste flygtninge tilbage i deres lokalområder, men det betyder ikke, at en mængde stridigheder om jord og ejendom er løst.

Spørgsmålet om krigsforbrydelser udestår. FNs menneskeretsorganisation ønsker, modsat landets regering, undersøgelser.

Og så er der lige problemet med fiskerne fra Indien.

Den store nabo

Spørgsmålet om integration af tamiler i Sri Lanka er ikke løst. For en uge siden mødtes Indiens og Sri lankas ledere og diskuterede emnet, skriver Live-Mint.

Indien har 60 millioner tamiler mest i delstaten Tamil Nadu, der føler nær politisk og kulturel samhørighed med minoritetsgruppen på det tidligere Ceylon.

Præsident Mahinda Rajapaksa fra Sri Lanka gjorde opmærksom på aktuelle lokalvalg i ørigets nordlige provinser, der har til formål at skabe fred og fordragelighed. Processen har været vanskelighed efter 30 års blodig borgerkrig. Rajapaksa er sinhaleser som flertallet af beboere i Sri Lanka.

Politisk løsning

Sri Lanka har sådan set en form for fredsløsning på bøgerne i sin grundlov, sat i værk i samarbejde med Indien i 1987, mange år for borgerkrigen ophørte.

Minister Douglas Devananda, den højest placerede tamil i regeringen, er sikker. Han er leder af Eelam Peoples Democratic Party (EPDP) og har selv været udsat for 13 mordforsøg fra radikale tamiler, skriver The Citizen Daily på basis af nyheder fra Xinhua.

Fiskeriet

Selv om Indien skubber på med alle kræfter for at skabe en god løsning for tamiler og dermed stabiliteten i Sri Lanka, er det store naboland ikke uden skyld i forsinkelser af løsninger.

De to lande har en handelsaftale, men indiske fiskere bliver for tiden angrebet af Sri Lankas flåde. Armadaer på over 1.000 indiske fiskebåde krydser over de territoriale grænser og fisker ulovligt, fortæller The Hindu.

De indiske fiskere opererer i de farvande, som tamilske fiskere har hævd på. Under borgerkrigen kunne tamilske fiskere ikke arbejde i de vande. Nu rovfisker inderne og industri-trawlere fra fjerne egne næsten frit i disse havområder.

Læs også: Grusomheder afsløret i mobiloptagelser

Læs også: I 2012 vil en milliard krydse grænser

Læs også: Fedtdjævle skræmmer folk på landet

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites