Grevinde Alexandra efter skilsmisse: "Jeg nyder livet"
Én god ting er der i hvert fald kommet ud af bruddet med Martin Jørgensen, afslører grevinde Alexandra. Hun er kommet tættere på drengene Nicolai og Felix.
Grevinde Alexandra afslører, at hun og børnene har det rigtig godt for tiden. 
Grevinde Alexandra afslører, at hun og børnene har det rigtig godt for tiden.  FOTO: Scanpix


Sidste år gik grevinde Alexandra og ægtemanden Martin Jørgensen fra hinanden, og som det ofte er tilfældet med skilsmisser, har det ikke været spor sjovt.

Heldigvis har Alexandra den seneste tid givet udtryk for, at hun er ovre det værste og igen ser lyst på fremtiden. Faktisk kan hun fortælle til Billed-Bladet, at visse ting er blevet bedre efter bruddet:

-  Jeg nyder bare at være der, hvor jeg er. Jeg nyder livet, og hvis ikke for andet, så har alt det, der er sket, sørget for, at børnene og jeg er kommet endnu tættere på hinanden. Jeg troede ikke, det var muligt, men det er vi. Vi er et godt sted, siger hun.

En stolt mor

Grevinde Alexandra fortæller, at hun ikke har gjort noget særligt for at få det nære forhold til sine børn, som hun har. Men hun prioriterer altid at være ærlig:

- Nej, ikke udover at være ærlige overfor hinanden, være der for dem, støtte dem og bakke dem op. Jeg har altid sagt, at det er en god forældreting langsomt at kunne give slip. Det er ikke altid så nemt. Og jeg kan godt se, at de er godt på vej, så det gør mig glad. Jeg er en stolt mor, siger hun.

Både prins Nicolai og prins Felix har i mange år haft Martin Jørgensen som en god bonus-far, efter Alexandra og prins Joachim blev skilt. Men det er altså slut nu, og heldigivis ser det ud som om, at drengene også denne gang klarer sig godt igennem bruddet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.