Græsrødder lettede over afgørelse om gødning
Det er ikke miljøkrav, men dyr gæld, der er danske landmænds problem, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Ifølge Bæredygtigt Landbrug er de danske regler for, hvor meget gødning landmændene må køre på marken, alt for skrappe i forhold til EU's nitratdirektiv.
Ifølge Bæredygtigt Landbrug er de danske regler for, hvor meget gødning landmændene må køre på marken, alt for skrappe i forhold til EU's nitratdirektiv. Foto: Vitas/Colourbox


Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at det ikke lykkedes protestforeningen Bæredygtigt Landbrug at få sat de danske gødningsregler ud af kraft, mens domstolene behandler en retssag om de selvsamme gødningsnormer.

Det siger DN-præsident Ella Maria Bisschop-Larsen.

- De store mængder kvælstof, der kommer fra markerne, kvæler ganske enkelt den omliggende natur. Det er vigtigt, at vi holder fast i at beskytte fjorde og drikkevand mod kvælstofforurening. Udvaskning af kvælstof kan forårsage iltsvind og fiskedød, siger hun.

Ifølge Bæredygtigt Landbrug er de danske regler for, hvor meget gødning landmændene må køre på marken, alt for skrappe i forhold til EU's nitratdirektiv. Foreningen taler ligefrem om "danske særregler".

Men det vil være hovedløst at sætte den danske indsats over styr, mener Bisschop-Larsen.

- 25 års indsats for miljøet begynder nu at virke, og vi skal naturligvis fastholde de gode takter. Så stop snakken om for stramme miljøregler og overimplementering. Start i stedet med at gennemføre anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen, tilføjer DN-præsidenten.

Hun peger på, at den tidligere regering i samarbejde med VKO-blokken i 2014 bestilte et såkaldt nabotjek, hvor de danske gødningsregler skulle sammenlignes med udlandets.

Et udkast til nabotjekket, udarbejdet af Cowi, blev for nylig beskrevet i Politiken. Her er danske vilkår sammenlignet med forholdene i Polen, Holland, Sverige, Frankrig og de tyske delstater Niedersachsen og Slesvig-Holsten.

- Rapporten konkluderer, at det ikke er de danske miljøregler, men en dyr gæld, der hæmmer landbruget. Og gælden har intet med miljøkravene at gøre. Det er uacceptabelt at ville sende regningen videre til naturen og miljøet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.