Godt nyt: Flere vil være faglærte
Flere vil være håndværkere og HK'ere, viser ny statistik. Minister og LO glæder sig højlydt.
Flere mennesker ønsker at blive faglært. Her er en malerelev i gang med at vise, hvad hun kan. 
Flere mennesker ønsker at blive faglært. Her er en malerelev i gang med at vise, hvad hun kan.  Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix.


Det ser ud til, at politikerne og erhvervslivet endelig får indfriet en ønskedrøm.

I hvert fald vælger flere mennesker at begynde på en uddannelse til faglært.

Tilgangen af elever til erhvervsskolerne er vokset med tre procent fra 2015 til 2016. Det fremgår af nye tal fra Undervisningsministeriet.

Udviklingen giver løftede arme hos regeringen og i LO-fagbevægelsen. Her håber man på, at de flere elever er et tegn på, at det er lykkedes at stoppe nedgangen i antallet af mennesker, der vil være faglærte.

På erhvervsskolerne mener man, at der er meget langt igen, før 'kurven' er knækket.

Fremgang på tre procent

Tallene fra Undervisningsministeriet viser, at i juli/august 2015 begyndte cirka 28.300 mennesker på en af landets erhvervs-uddannelser.

I juli/august i år gik 29.300 mennesker i gang på en erhvervs-skole. Det svarer til 3,4 procent flere end i fjor.

Stor glæde

I august 2015 trådte en stor reform af erhvervs-uddannelserne i kraft. Målet er, at langt flere unge skal få mod på at uddanne sig til for eksempel tømrer, sosu eller kontorassistent.

Da reformen trådte i kraft for et år siden i 2015, faldt tilgangen af elever imidlertid. På den baggrund siger næstformand i LO Ejner K. Holst til Avisen.dk:

- Det er en meget positiv udvikling. Det er dejligt at se, at den opbremsning i tilgangen af elever der kom med reformen, har været ganske kortvarig.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er også glad. Hun udtaler i en pressemeddelelse:

- Det er positivt, at vi ser en stigning i tilgangen til erhvervsuddannelserne, for Danmark kommer til at mangle dygtige faglærte i fremtiden, hvis vi ikke får flere unge til at vælge en erhvervs-uddannelse. 

Regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne landede i august en såkaldt treparts-aftale. Ambitionen er, at den med tiden skal udløse 8.000 til 10.000 ekstra praktikpladser. Mangel på praktikpladser har været en af årsagerne til, at mange unge ikke går i gang med at uddanne sig til faglært. 

- Nu må vi bruge treparts-aftalen som afsæt for at gøre søgningen til erhvervsskolerne endnu større, så vi undgår at komme til at mangle faglærte i fremtiden, siger Ejner K. Holst.

Glæde, men

På erhvervsskolerne vil man naturligvis gerne have flere elever. Men direktøren for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Lars Kunov, jubler ikke ligefrem over den øgede tilgang. 

- Vi er glade for, at vi nu får flere elever. Men der er meget, meget langt vej endnu, før vi kommer i nærheden af at udfylde de politiske mål, siger Lars Kunov til Avisen.dk.

Han forklarer, at den øgede tilgang fra 2015 til 2016 primært er sket på det, der i erhvervs-skole sprog hedder 'grundforløbets 2. del'. Eleverne her er unge, som kommer fra grundforløbets 1. del plus vel at mærke alle dem, der ikke er gået direkte fra folkeskolen og ind på en erhvervsuddannelse.

Altså typisk nogle på over 17 år, der mellem folkeskole og erhvervsuddannelse har haft job, studeret andre ting eller lavet alt muligt andet.

- Heldigvis ser vi nu den lidt ældre del af de unge søge ind på erhvervsskolerne. Men det rokker ikke ved, at vi gerne skal se mange, mange flere, som går direkte fra folkeskolen til erhvervs-uddannelserne, siger Lars Kunov.

Langt til målet

I år valgte 18,4 procent af eleverne, som blev færdige med 9. eller 10. klasse i sommer, at søge ind på en erhvervs-uddannelse.

Et flertal i Folketinget har sat som mål, at andelen af en ungdomsårgang, der søger ind på en erhvervs-udddannelse i 2020 skal være 25 procent.

- Der er meget lang vej endnu til at nå de 25 procent, så alle parter skal virkelig lægge sig i selen for at få flere unge til at tage sig en erhvervs-uddannelse, opfordrer Lars Kunov. 

Flere vil være på kontor eller i byggeriet

Tallene fra Undervisningsministeriet viser, at på grundforløb inden for kontor, handel og såkaldt forretnings-service ses en stigning på 16 procent, mens der inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser ses et fald på 9 procent.

Søgningen til grundforløb inden for omsorg, sundhed og pædagogik er på niveau med 2015, mens der ses en stigning på tre procent til uddannelser inden for teknologi, byggeri og transport.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.