Administration 

Fouad har igen fået store bylder i skridtet

Fouad El-Masri har igen fået bylder i skridtet og har været sygemeldt i månedsvis på grund af frygtelige smerter. Nu vil Metal sende en ny erstatningssag retur til Arbejdsskadestyrelsen og domstole. 3F varsler nye sager. (Foto: Morten Germund, Berlingske Tidende.)

Nye ansatte fra LM Wind Power står nu frem med smertefulde bylder og svamp under armene efter arbejde i kemiske dampe. Fouad El-Masri har igen fået nye bylder og har været sygemeldt i månedsvis på grund af smerter. Nu vil Metal sende en ny erstatningssag retur til Arbejdsskadestyrelsen og domstole. 3F varsler nye sager for syge medlemmer.

Bylder så store som golfbolde er ikke unormalt hos tidligere ansatte hos vindmølle-giganten LM Wind Power, der har lavet vinger med det kemiske stof styren, der mistænkes for at give kræft.

"Bylderne er nu vendt tilbage igen. De sidder på pungen og gør frygteligt ondt. Jeg har været sygemeldt siden november, og lægerne siger, at jeg aldrig slipper af med dem igen. Dem skal jeg døje med resten af mit liv," fortæller 32-årige Fouad El-Masri, der har haft to kolleger på LM Wind Power med samme bylde-problemer.

Fouads fagforening Dansk Metal vil nu rejse en ny erstatningssag i Arbejdsskadestyrelsen og via domstolene.

LÆS FOUADS HISTORIE HER

SE VIDEO MED FOUADS RYSTENDE BERETNING


Svamp i skridtet og under arme

Men Fouad El-Masri er ikke den eneste, der har fået bylder efter at have arbejdet i styrendampe hos LM Wind Power.

I dag står Lars Christian Platz Nielsen frem. Han er 57 år og har lige fået opereret en byld på ryggen væk, der var lige så stor som en golfbold.

"Jeg har haft tre bylder på ryggen i årene, efter jeg stoppede på LM. I dag har jeg hukommelsesbesvær og øjne, der løber i vand konstant," siger Lars, der var ansat i tre år frem til 2001. Det kemiske arbejdsmiljø var giftigt for kroppen, fortæller den tidligere støbearbejder.

”Der gik svamp i hårene under armene og hårene i skridtet. Hårene blev hvide, og de kunne rykkes ud så let som ingenting. Det var som hårsækkene var gået i opløsning.”

De talrige beretninger får nu forbundene Dansk Metal og 3F i aktion. De varsler erstatningssager mod LM Wind Power.

 

Bylder afvist af Arbejdsskadestyrelsen

På trods af enslydende forklaringer fra flere LM-ansatte, er det langt fra sikkert, de kan få anerkendt sygdommene og få erstatning hos Arbejdsskadestyrelsen.

Fouad har nu igennem flere år haft smertefulde bylder på pungen og i skridtet. Det skyldes kemiske stoffer som styren, fastslår en speciallæge. Men en anden speciallæge er uenig. Resultatet er, at både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen afviser at anerkende Fouads bylder som en erhvervssygdom, da bylder ikke står på listen over erhvervsygdomme.

 

Metal: Fouads sag skal genoptages

Men nu har Fouads fagforbund Metal gennemgået sagen igen, efter det er kommet frem, at andre tidligere ansatte også har bylder.

"Jeg har læst hele sagen igennem, og Fouads sygdomme skulle have været anerkendt. Vi vil derfor nu anmode Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage sagen, efter det er kommet nye oplysninger frem i medierne om det giftige arbejdsmiljø på LM Wind Power," siger faglig sekretær Peter Poulsen, der sidder med arbejdsskadesager i Dansk Metal.

"Vi vil samtidig med det samme sende sagen videre til vores advokatfirma, der vil vurdere den ud fra et muligt erstatningsansvar."

Fagforbundet 3F er i gang med lignende forberedelser til mulige erstatningssager mod LM Wind Power, efter 80 ansatte har henvendt sig de sidste par uger.

Virksomheden har selv nævnt muligheden for at betale erstatning til syge ansatte, "Hvis det viser sig, at der er medarbejdere, der er blevet syge som følge af deres arbejde hos os på trods af de mange forholdsregler, vi har taget, og de strenge regler vi har haft."

Ansatte er blevet syge hos LM Wind Power, fastslår Arbejdsskadestyrelsen i flere afgørelser (Se faktaboks).

De tidligere ansatte har da også svært ved at forstå, at LM Wind Power blive ved med at skabe tvivl om deres sygdommes forbindelse med arbejdet i styren på virksomheden, når andre ansatte har fået anerkendt de samme sygdomme hos Arbejdsskadestyrelsen. Det drejer sig om alvorlig allergi, hudeksem og lungesygdomme (Se faktaboks).

 

Stor byld på ryggen og hukommelsesbesvær

Lars Christian Platz Nielsen er ikke i tvivl.

”Jeg var ansat tre år på LM’s fabrik Vingen i Lunderskov fra 1999-2001. Men det tog 5-6 år, før min kroniske diarre aftog.”

Problemer med diarre efter arbejde i styrendampe er et gennemgående symptom, som stort set alle 30 ansatte, som Avisen.dk har talt, har lidt af. Så snart styren blev sprøjtet på vingerne, løb de ansatte på lokum. Desværre har flere ansatte aldrig sluppet af med den ubehagelige diarre. Nogle må stadig på lokum 6-8 gange i døgnet.

”Imens jeg var ansat, fik jeg eksem på arme, udslæt og knopper. I dag har jeg hukommelsesbesvær og kan have svært ved at formulere mig og koncentrere mig,” forklarer Lars Nielsen.

Hjerneskaderne, de ansatte beretter om, minder om det såkaldte malerhjerne. Men de ansatte kalder det for styrenhjerne.

I 1980erne og 1990erne omhandlede mange arbejdsmiljøsager en lidelse, der populært gik under betegnelsen 'malerhjerne' – en diagnose, hvor giftige dampe ødelægger fedtvævet i hjernen. Den medicinske betegnelse er malersyndrom, som kan give hukommelsestab.

"Mange undersøgelser har vist, at høje påvirkninger af styren over lang tid kan give hukommelsestab, ligesom vi så det ved malersyndrom," siger Jens Peter Bonde til videnskab.dk. Han forsker i de helbredsmæssige konsekvenser af arbejdsmiljø ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Allergiski eksem er også anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen hos LM-ansatte, ligesom astma og lungelidelser er det.

 

"En øl gjorde dig plakatfuld"

Lars Nielsen har i dag symptomer på hjerneskade.

”Da jeg var ansat på LM, fik jeg slem eksem, kraftig kvalme, hovedpine og nedsat appetit. Når man fik en øl, så blev man enormt fuld. Det var opløsningsmidlerne."

"Selvfølgelig har jeg mange gange haft gule lagener og misfarvet sengetøj, ligesom mange andre ansatte,” fastslår den tidligere støbearbejder.

Gule lagener og fuldskab efter en enkelt øl er normale symptomer efter en dags arbejde i styren, fortæller over 30 tidligere ansatte, som Avisen.dk har talt med. Men lægevidenskaben har ikke hørt om dette før, så nogle overlæger begynder nu at betvivle de ansattes udsagn:

På trods af, at mange tidligere ansatte på LM Wind Power fortæller, at de selv har svedt styren ud om natten, så deres lagen blev gulligt og misfarvet, kalder overlæge Søren Dahl det for en mulig "vandrehistorie". Han har nemlig ikke hørt om det før eller læst om det i den medicinske forskning og betvivler derfor de ansattes egne, praktiske erfaringer.

Men den opfattelse er hans chef, ledende overlæge Ole Carstensen, ikke enig i. Han er leder af Arbejdsmedicinsk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor Søren Dahl er ansat. Begge læger skal nu til at undersøge syge ansatte fra LM Wind Power.

"Det er jeg ikke enig i. Det, kan vi som læger, ikke sige noget om, da vi ikke har medicinsk viden om dette. Derfor skal vi nu i gang med en udredning blandt de tidligere ansatte. Foreløbig har vi fået henvist 40 tidligere ansatte, der skal undersøges," siger Ole Carstensen.

"Vi har kendt til styrenproblematikken siden 1970'erne, og vi ved, der er sammenhæng mellem styren og hjerneskader, samt at styren giver luftvejsproblemer og eksem."

"Store bylder har vi ikke set før. Men styren affedter huden i ekstrem grad og giver eksem, og eksem kan starte som en lille bums, der så kommer væske i midten af," forklarer den ledende overlæge.

"Slimhinder irriteres af styren. Det skaber tørhed, det stikker, og kan svie i øjne, næse og hals," siger Ole Carstensen, der ser frem til at få undesøgt nogle af de nye sygdomme, som styren-arbejdere har fået på LM Wind Power.

 

Bylder på ryggen

Lars Christian Platz Nielsen fortæller, at hans øjne efter et år på LM begyndte at løbe i vand hele tiden.

"Det er kun blevet værre, siden jeg stoppede i 2001. Vandet pisker ud af øjnene. Hver gang jeg går udenfor, og der er en smule vind, så render øjnene i vand, og så drypper det ud af dem, så jeg må gå og tørre mig med en klud.”

”Det har aldrig været et problem før, men jeg tror, det er de her kraftige opløsningsmidler som styren, der har skadet min krop”

Andre ansatte har oplevet lignende problemer, fortæller de til Avisen.dk

”Jeg har haft tre bylder på ryggen, i årene efter jeg stoppede på LM. I dag har jeg en byld på ryggen så stor som en golfbold, som netop er blevet opereret bort. Jeg ved ikke, om den er ondartet. Jeg venter på svaret,” lyder det bekymret fra den tidligere støbearbejder, der kan lave en lang liste med sygdomme og gener efter årene på LM Wind Power.

 

Ikke anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen

”Jeg har aldrig meldt det til Arbejdsskadestyrelsen. Det var først, da jeg i sidste uge læste i avisen, at andre har fået bylder, at jeg blev klar over sammenhængen,” forklarer Lars Nielsen og nævner andre uhyggelige påvirkninger af de kemiske opløsningsmidler som styren

”Der gik svamp i hårene under armene og hårene i skridtet. Hårene blev hvide, og de kunne rykkes ud så let som ingenting. Det var som hårsækkene var gået i opløsning.”

Gitte Vestergaard fortalte i sidste uge, om hvordan styrendampene trængte igennem beskyttelsesdragten, så det sved i skridtet og under armene, når de ansatte kravlede ind i kæmpe vingerne. Men så fik de ansatte et smudstillæg af LM for at fortsætte:

"Fik 75 kr. for at kravle ind i vingen igen"

"Varme og fugt kan give svamp og svien og opblødt hud," forklarer overlæge Søren Carstensen.

 

"Man fremstår jo nærmest latterlig"

”Mine kone synes, jeg lugtede forfærdeligt, og hun var skeptisk over, at jeg var ansat på LM,” beretter Lars Christian Platz Nielsen om tiden på LM.

”Min hukommelse er i dag meget dårlig. Jeg glemmer meget let. Jeg kan gå ud i køkkenet, og kan så jeg have glemt, hvad jeg gik derud for.”

”Jeg kan nemt blive forvirret og komme til at ryste på hovedet, svede i hænderne, mister koncentrationen, glemmer hvad jeg skal sige, man fremstår jo nærmest latterlig. Det er eskaleret løbende.”

”Dengang tænkte jeg ikke så meget over det, for lønnen var jo god og kollegerne flinke. Vi havde et godt sammenhold. Men arbejdsmiljøet var jo elendigt. Jeg har oplevet folk besvime og dejse om på grund af dampene.”

Syge af gul gift

Ansatte er blevet syge hos LM Wind Power, fastslår Arbejdsskadestyrelsen i flere afgørelser:

- Mindst 20 LM-ansatte har fået anerkendt allergisk eksem overfor styren hos Arbejdsskadestyrelsen. Andre har fået anerkendt styrenforgiftninger.

- En LM-arbejder har fået en så alvorlig hudsygdom på grund af styren, at hans erhvervsevne er nedsat med 50 procent. Det er sket selvom, han kun arbejdede tre måneder i styren-dampe hos LM. Alligevel fik han anerkendt sygdommen og fik erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen. "Mine hænder ligner flæskesvær," siger han.

- En anden LM-arbejder har fået anerkendt astma som en erhvervsbetinget lidelse forårsaget af styren og fik udbetalt erstatning. Hans erhvervsevne er også nedsat til 50 procent. LM har betalt et beløb til den ansatte, før der faldt dom i en retssag.

- Men der er fx også tre LM-arbejdere, der har fået kræft, uden at Arbejdsskadestyrelsen vil anerkende, at det skyldes arbejde med styren og andre kemiske stoffer på LM Wind Power.

I sidste uge kom det dog frem, at en arbejder i 1979 blev det første dødsoffer for styrenforgiftning på LM Wind Power. Dødsårsag: Hjernesvind efter 18 års arbejde med styren. I dag har flere tidligere LM-ansatte de samme sygdomme, som Poul Sørensen havde, inden han døde.

 

FAKTA: STYREN

Styren afdamper let og optages i kroppen gennem lungerne. Stoffet er giftigt og påvirker centralnervesystemet, og derfor er der en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal overholdes. Blandt andet skal medarbejderne bruge friskluftslange og bære masker og handsker, når de er i kontakt med stoffet.

Potentielt kan medarbejderne hos LM Windpower have været eksponeret for store mængder styren, hvis sikkerhedsforanstaltningerne ikke har været overholdt, fordi de har udført manuelt arbejde på store overflader.

Kilde: Jens Peter Bonde, Københavns Universitet ogVidenskab.dk

 

varme hveder
Nyheder

Store bededag: Lukkede

skoler og fri til ansatte

bil holder på fortov
Krimi

Bilist opdagede røveri og

kørte ind i gerningsmand 

påfulgetæppe
Kongelige

Dronning Margrethe har

designet nyt Tivoli-tæppe 

folk sidder i solen
Nyheder

Lun weekend venter 

en klase vindruer på en stok
Mad og drikke

Dårligste vinproduktion i 62 år

Nyheder

Norsk mord-sigtet milliardær frikendes

et pilleglas
Sundhed

Forskning: D-vitamin hæmmer kræft

en bil på et fortov
Krimi

Fodgænger i alvorlig ulykke

Nyheder

Harvey Weinsteins voldtægtsdom omstødt

kraner i bybilledet
Krimi

Mand er faldet ned fra kran under arbejde

en sangerinde på scenen
Kendte

Superstjerne flyver første klasse - datteren på monkey

Sukkenes bro i Venedig
Rejser

Tusinder køber billet til Venedig 

portræt mand
Kendte

Populær vært

må trække stikket

portræt mand
Krimi

Politiet efterlyser:
Tag ikke kontakt

logo på retsbygning
Krimi

Forældre må ikke

kramme deres søn 

Mand og kvinde
Nyheder

Nye billeder: Sådan

har du aldrig set dem

Mand og kvinde
Kendte

Flytter sammen

Nyheder

Børsen: Driften er normal

Mand og kvinde
Kendte

Nyt ansigt for

150.000 kroner

rød mælle
Sport

Vingerne er faldet af

kø på motorvej
Krimi

Hagl skaber

kaos på motorvej

portræt mand
Nyheder

Tre skibe angrebet

Nyheder

Vi sætter stadig

hveder på bordet

portræt mand
Nyheder

Forlanger svar om

massegrave i Gaza

et par sidder ved et telt
Livsstil

Campingpladser er populære – campingvogne er ikke

kastrup lufthavn
Nyheder

Flystrejke aflyser fly fra Københavns Lufthavn

en lille bil ved den røde løber
Biler

Pioneren Prius

en auktionarius
Helt vildt

Klimt-maleri solgt for 224 mio. kroner

demonstranter med et flag
Nyheder

Rapper dømt til døden 

En smadret bil på en vej
Krimi

Kvinde dræbt i ulykke – mand fængslet

en kæmpe villa ned til en sø
Livsstil

Her er landets dyreste boliger

Nyheder

Boeing i stor krise

en by i et rødt skær
Helt vildt

Athen ser rødt

Mand med indkøbsvogn fyldt med øl og sodavand
Nyheder

Grænsehandel med øl og sodavand lever på lånt tid

Kim Kardashian og Kanye West
Kendte

Superstjerne vil lave porno

Gamle bygninger set ude fra
Krimi

Fem drenge tiltalt for vold på Herlufsholm Kostskole

Lyshåret kvinde foran flag
Kendte

Elvira Pitzner er gravid

Nyheder

Anbefaler prøver i skolen med kunstig intelligens

mand smiler
Kongelige

Grev Nikolais store brøler

Blå blink på politibil
Nyheder

To børn fundet døde i Sverige

Kø på landevej
Nyheder

Dødsulykke:

Hovedvej helt lukket

Biblioteksbygning set ude fra
Nyheder

Politiet skyder og dræber mand på bibliotek

Kvinde poserer på rød løber
Kendte

Fotograf var uvilligt vidne til stjernes bilsex

Mand taler med to kvinder
Debat

Søren Baastrup: Bål, brunsviger og bodyshaming

sanger på scenen
Kendte

Johnny Cash

klar med nyt album 

kvinde med rødt øje
Kongelige

Dronningen ser rødt 

tyk person holder sig på dellerne
Sundhed

Ung forsker:

BMI er forældet

butik smadret
Biler

Smadrede ind i Netto:

Nu kaldes bilen tilbage

politi til stede på vej
Krimi

Politiet massivt til stede

i boligområde 

Nyheder

Dommer til Trump-advokat:

Du er ved at miste al

troværdighed

person ser tv
Film og TV

Streamingtjeneste

vil stoppe deling af

koder 

Retten i aarhus set udefra
Krimi

Tasketyve gik efter ældre kvinder

mand går med alligator
Helt vildt

Video: Nedlægger

alligator på åben gade

folk på vej ind i bygning
Mad og drikke

Stopper salg af

chokolade

Politifolk og en politibil i en skolegård.
Krimi

Seks syrebomber

kastet ind i skolegård

Katerina og Elvira Pitzner på den røde løber.
Kendte

Diamantfamilien

afslører forlovelse

Siden af en politibil
Krimi

16-årig dreng anholdt

efter bombetrussel

En lilla skattekiste
Nyheder

Ægte dansk skattejagt:

Gemmer kiste med

500.000 kroner 

Fra folketinget
Nyheder

Løsgænger

stifter nyt parti

En kuglepen på en lottokupon
Helt vildt

Bliver aldrig

vildere

Hylder i et supermarked.
Nyheder

Dårligt nyt for

forbrugerne

Ulrik Sjølin
Krimi

Betjent brød regel -

tiltalt blev frifundet

Lars Ulrich bag trommerne medtungen ud af munden
Kendte

Koster 48 millioner

En travl hospitalsgang
Nyheder

Frygter for

patientsikkerheden

Nyheder

Gløder blusser

op på Børsen

En helikopter i luften
Nyheder

Helikoptere støder sammen

i luften: 10 personer døde

Kronprins Christian i profil i jakkesæt.
Nyheder

Sneg sig ind til

Christians fødselsdag

Nyheder

Anders Fogh:
Tjener millioner

portræt kvinde
Kendte

Nu er hun hacket

logo på bil
Nyheder

Fortsat brandvagt ved Børsen 

to piger hopper ibassin
Nyheder

Varmen er på vej

Mand og kvinde
Kendte

Er endelig blevet forældre

netto logo
Krimi

Politi søger vidne: Ramt

af bil ved kassen i Netto

statue foran rød bygning
Krimi

Læge havde samleje

med psykiatrisk patient

portræt mand
Nyheder

Trump:

En trist dag for USA

tre hundehvalpe
Nyheder

Efter mishandling:

Klar til adoption 

portræt mand
Nyheder

Asylansøgere til Rwanda 

mønter
Nyheder

Er der penge

på vej til dig?

en mand på krykker
Kongelige

Kong Harald drosler ned