Forsvundet dement fundet i nat i forladt bygning
Den 72-årige Gerda Lisbeth Mølvig fra Ringsted er kommet hjem igen.
Gerda Lisbeth Mølvig.  Hun er svært dement. Hun gik fra sin bopæl i Ringsted søndag ved 11-tiden og blev først fundet mange timer senere.
Gerda Lisbeth Mølvig. Hun er svært dement. Hun gik fra sin bopæl i Ringsted søndag ved 11-tiden og blev først fundet mange timer senere. Midt- og Vestsjællands Politi


En lokal politimand var blandt de frivillige, der søndag aften gik ud for at lede efter en 72-årig stærkt dement kvinde, som Midt- og Vestsjællands Politi havde efterlyst.

Den 72-årige Gerda Lisbeth Mølvig var gået fra sin bopæl i Ringsted søndag ved 11-tiden, og der blev dagen igennem ledt ihærdigt efter hende i lokalområdet.

Betjenten, der hjalp med at søge efter Gerda, henledte politipatruljernes opmærksomhed på en forladt bygning på Ærtekildevej i Ringsted. Og her blev hun kort efter fundet af en hundepatrulje.

Ifølge en pressemeddelelse, som Midt- og Vestsjællands Politi sendte ud i nat, var den demente kvinde i god behold og uskadt, og hun blev straks kørt hjem til plejecentret, hvor hun bor.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.