Forstå Paris-aftalen der skal holde kloden kølig
Klimaaftalen fra Paris kaldes historisk. Men den kan ikke leve op til sit eget mål om at bremse opvarmningen.


Den 12. december 2015 indgik 195 lande på klimatopmødet COP21 i Paris en international aftale med virkning fra 2020.

* Aftalen har som erklæret målsætning at holde den globale opvarmning under 2 grader og helst 1,5 grader celsius.

* Paris-aftalen træder i kraft, 30 dage efter at den er formelt godkendt af mindst 55 lande, der tilsammen tegner sig for mindst 55 procent af den globale CO2-udledning.

* EU forpligtede sig i Paris sig til at skære CO2-udledningen med 40 procent i 2030.

* I aftalen erkendes det, at de afgivne CO2-løfter fra verdens lande ikke er nok til at redde kloden fra temperaturstigninger over de vedtagne to grader.

* Derfor indeholder teksten en "ambitionsmekanisme" om, at EU og alle andre lande senest i 2020 skal opdatere eller genbekræfte målet for 2030.

* Det første land, der ratificerede COP21-aftalen, var Fiji, som trues af både havstigninger og ekstremt vejr. Få dage senere fejede en voldsom cyklon i februar tværs over øgruppen i Stillehavet og dræbte mindst 42 mennesker.

* Verdensbanken, der er oprettet for at bekæmpe fattigdom, meddelte 7. april, at den nu vil bruge 28 procent af sine investeringer direkte på klimaprojekter. Alle bankens fremtidige engagementer skal forholde sig til klimaændringerne.

* Paris-aftalen rummer ifølge Dansk Industri mulighed for at fordoble eksporten af dansk energiteknologi til EU, USA, Kina og Mexico til cirka 120 milliarder kroner frem mod 2030.

Kilde: FN's klimasekretariat (UNFCCC), The Guardian og Politiken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.