Forskere afslører stendyssernes formål
De 5.500 år gamle stendysser var mere end bare gravsteder, viser dansk forskning.
Stendysserne var ikke kun gravhøje - de var også monumenter, der hyldede fællesskabet.
Stendysserne var ikke kun gravhøje - de var også monumenter, der hyldede fællesskabet. Morten Juhl / Scanpix


Af Videnskab.dk.

Rundt om i det danske landskab står der knap et par tusinde stendysser, der blev opstillet af vores forfædre for 5.500 år siden.

Hidtil har man antaget, at de skulle opfattes som gravsteder i traditionel forstand. Men nu viser forskning, at de skal ses som monumenter over den store fælles indsats, som dengang blev foretaget for at ændre landet til et landbrugsland, skriver Videnskab.dk.

Stendysserne blev opført mellem 3.500 og 3.200 år f.v.t., samtidig med at landbruget blev hovederhvervet. Overgangen fra jæger-samlermentalitet til bondementalitet har rykket ved folks opfattelse af verden, og indførelsen af bondeerhvervet har krævet mange menneskers fællesskab.

Det har nemlig krævet en kollektiv indsats at rydde områder i urskoven til markdyrkning, hvor de  forud skulle fjerne tons tungetræer, træstubbe og sten, fortæller forskerne bag den nye opdagelse.

Læs også hos Videnskab.dk: Se flot animation af kæmpe vikingebeboelse

Ved de store fælles anlægsarbejder har de nye bønder synliggjort og befæstet en kollektiv indsats og tankegang, der sluttelig blev fremhævet i monumenterne. Først flere hundrede år senere synes dysserne at være blevet benyttet til begravelse af hele lig.

Oprindeligt har der været omkring 30.000 stendysser landet over.

De fleste af dem er blevet fjernet i forbindelse med opdyrkning af landet, opførelse af kirker, herregårde, vejbroer og andet, da man i et stenfattigt land her let kunne finde egnede byggematerialer.

Det er blandt andet ved at undersøge de destruerede og nu overpløjede dyssetomter, at forskerne har fået ny viden om dyssernes arkitektur og funktion.

Forskerne løfter samtidig en pegefinger over for nutidens landbrug, der i dag pløjer tæt op ad de fredede dysser. De store maskiners rystelser kan medføre, at dyssekamrene bliver ustabile, og den dybe pløjning kan ødelægge ting gemt i jorden nær dysserne, som kan give mere indsigt i dyssernes oprindelige formål.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Arkæologiske fund set fra luften

Kvinders lyst har skabt mandens store penis

Hjælp! Hvad i alverden er det for en mærkelig... fisk?

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.