Forsker: Derfor svindler folk med forsikringen
Forsikringsselskaber efterforsker selv kunder, hvis de har en mistanke om svindel. Men hvorfor svindler folk?
De fleste, som snyder forsikringsselskabet, gør det faktisk fordi de føler, at de selv bliver snydt af forsikringsselskabernes mange regler og forbehold for, hvornår de vil udbetale erstatning, forklarer forsker.
De fleste, som snyder forsikringsselskabet, gør det faktisk fordi de føler, at de selv bliver snydt af forsikringsselskabernes mange regler og forbehold for, hvornår de vil udbetale erstatning, forklarer forsker. Colourbox


Erstatninger for omkring 420 millioner kroner blev sidste år holdt tilbage på grund af en mistanke om forsikringssvindel ifølge brancheorganisationen Forsikring og Pension.

Samtidig har Berlingske afdækket, at selskaber i nogle tilfælde efterforsker kunder, der mistænkes for svindel, ved hjælp af alt fra videooptagelser til granskning af den pågældende persons facebookprofil.

Men hvad får egentlig danskerne til at være for kreative i en erstatningssag?

- Der findes forskellige typer af forsikringssvindel. En af de mere udbredte er, at folk overdriver deres forsikringskrav, forklarer adfærdsforsker ved Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen.

Han forklarer, at det psykologisk tab ofte ikke står mål med den økonomiske kompensation, og det kan få folk til at kræve mere, end de egentlig har ret til - altså at svindle.

- Vi mennesker har noget, der hedder tabsaversion. Hvis jeg taber 100 kroner, skal jeg faktisk finde 200 kroner for at blive ligeså glad igen, fortæller Pelle Guldborg Hansen.

27 procent af forsikringstagerne i Danmark har prøvet af omgå én eller flere forsikringsregler, viser en undersøgelse fra Forsikring og Pension fra 2010.

Men befolkningens såkaldte acceptabilitet er ifølge adfærdsforskeren ikke særlig høj over for forsikringsselskaberne, fordi de, ligesom bankerne, generelt har et dårligt ry.

- Folk prøver faktisk på at udligne det, som de opfatter som et uretfærdigt træk af forsikringsselskabet, siger han og henviser til det, at nogle kunder overdriver deres erstatningskrav over for forsikringsselskabet.

Eksempelvis afhænger en erstatning for en stjålet pung eller telefon ofte af, om man har anråbt tyven.

Men det er de færreste, der gør det, og når skaden er sket, bliver den slags forbehold ofte set som irrelevante, fortæller Pelle Guldborg Hansen og forklarer, hvad nogle tænker:

- Sket er sket. Og det ville nok ikke have ændret det store, så derfor skal jeg selvfølgelig kompenseres. Forsikringsselskabet skal ikke bruge det som en undskyldning for ikke at give erstatning.

- Det bliver opfattet som et strategisk spil, forklarer han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.