Når halvdelen af landets kommuner har lavet særaftaler om lærernes arbejdstid, viser det, at intentionen med lovindgrebet ikke hænger sammen med virkeligheden.
Det mener kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der ikke tror, at kommunerne laver særaftaler for at sabotere Kommunernes Landsforening (KL).
- Jeg tror nærmere, det er udtryk for, at kommunerne prøver at få virkeligheden til at hænge sammen, siger han.
Siden konflikten mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening (KL) sluttede med et lovindgreb har 50 kommuner udnyttet et "smuthul" i loven, der omgår centrale dele af loven om lærernes arbejdstid, viser en rundspørge Jyllands-Posten har lavet.
På den måde har kommunerne sløjfet dele af kravet om tilstedeværelse, de har afsat en pulje af timer til forberedelse, som lærerne selv kan råde over, og indsat et loft over undervisningstimetallet - som dog er højere end før konflikten.
- Det var jo ikke det, der var intentionen med loven, siger Roger Buch.
- Men det er udtryk for, tror jeg, at der i KL sidder nogle på de strategiske lag i vores samfund og tænker nogle tanker om, hvad det er smart at gøre, og så sidder der nogle mennesker ude i virkeligheden, der skal have det til at fungere, siger Roger Buch.
Han tror langt fra, at "bøjningen" af loven kun foregår i de 50 kommuner, der har lavet særaftaler.
- Der sker det, at kommunerne bruger det lille smuthul eller også laver de uformelle systemer, hvor man sidder med skufferegnskaber.
- Man bruger en masse energi, og man arbejder med nogle skjulte systemer, der gør, at man i virkeligheden ikke har ændret særlig meget, siger han.
Konflikten mellem Danmarks Lærerforening og KL kom, fordi KL krævede, at 67.000 lærere især i folkeskolen, men også på produktions-, sprogskoler og AMU-centre underviste mere, ikke var er garanteret tid til at forberede undervisningen og som udgangspunkt skal være til stede på skolen i arbejdstiden.
/ritzau/