Dyneløfteri og systematisk overvågning af borgere bliver hverdag for kommuner og kontanthjælpsmodtagere fra årsskiftet.
Det spår Den Sociale Retshjælp forud for, at kontanthjælpsreform træder i kraft den 1. januar. Når samlevende par vågner op efter nytår, kan deres indtægt nemlig blive ændret betydeligt, hvis én af dem er på kontanthjælp. Med reformen bliver samlevende par sidestillet med ægtepar, og med det følger pligten til at forsørge sin partner på kontanthjælp, hvis man har en indtægt.
Hos Den Sociale Retshjælp har man allerede fået smagsprøver på, hvordan kommuner forsøger at afsløre socialt bedrageri. De frygter derfor, at reformen vil være skadelig for borgernes retssikkerhed.
- Vi har både set eksempler på, at kommuner har haft folk til køre rundt og overvåge borgere på deres adresse. Og der er tidligere set eksempler på, at de har oprettet falske Facebook-profiler for at kontrollere borgere, siger juridisk leder ved Den Sociale Retshjælp, Sarah Sieker Juhlert, til Newspaq.
Ifølge foreningen er der risiko for, at der vil komme mange nye sager af samme karakter, når reformen træder i kraft ved årsskiftet.
Den bekymring deler Foreningen af Socialchefer.
- Vi skal vurdere, om folk bare er kærester, eller om de reelt også lever sammen. Det bliver til noget dyneløfteri, som vi meget nødigt vil udføre, siger formand Ole Pass til Newspaq.
Socialcheferne forudser, at reformen vil betyde langt flere kontrolsager, fordi borgere på kontanthjælp i mange tilfælde vil have en interesse i snyde myndighederne, så de ikke mister en del af deres indtægt.
Hos Kommunernes Landsforening fastslår chefkonsulent, Charlotte Munksgaard, at kommunerne ikke må bruge ulovlige metoder til at afsløre socialt bedrageri.
- Det er rigtigt, at der florerer historier om det, men fra KL's side tager vi politisk kraftig afstand fra det, siger chefkonsulenten.
Hun forklarer, at man i KL anser overvågning for at være en politimæssig opgave, som man ikke ønsker at stå for.
Newspaq