Folkekirken: Det sker, hvis du melder dig ud
Er du på nippet til at melde dig ud af Folkekirken, men er i tvivl om, hvilke konsekvenser det vil have? Få svarene her.
Hvis du melder dig ud af Folkekirken, kan du ikke blive bisat fra kirken.
Hvis du melder dig ud af Folkekirken, kan du ikke blive bisat fra kirken. Foto: Colourbox/free


Tror du på Gud? Hvis du gør, er det så den kristne Gud, som Bibelen beskriver?

Hvis ikke, er du måske blandt de 10.000 danskere, der meldte sig ud af Folkekirken i 2015.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der den 1. januar i år knap 4.388.000 personer eller 76,9 procent af befolkningen, som var medlem af folkekirken. Andelen har været faldende i mange år. For ti år siden var andelen oppe på 83,1 procent.

Måske er du stadig medlem, men er nervøs for, hvad en udmelding vil betyde for dig og dine børn.

Når du er medlem af Folkekirken, har du krav på gejstlig tjeneste. Det betyder blandt andet, at du kan indgå i de kristne ritualer som konfirmation eller vielse, siger chefkonsulent i Kirkeministeriet Rasmus Larsen.

Det har du ikke, når du melder dig ud.

- Når du melder dig ud af Folkekirken, bortfalder kravet om gejstlig tjeneste. Sognepræsten har ikke pligt til at konfirmere eller begrave ikke-medlemmer, siger Rasmus Larsen.

To mennesker, der begge har meldt sig ud af Folkekirken, kan heller ikke nyde kirkeklokker og altergang i form af en kirkelig vielse. Det er dog muligt, hvis blot den ene part er medlem.

Du kan også stadig glæde venner og familiemedlemmer ved at stå fadder eller være gudmor eller gudfar, når et barn skal døbes, selvom du ikke er medlem af folkekirken. Det kræver bare, at du er døbt med en kristen dåb, siger ansvarshavende redaktør på Folkekirken.dk, Ellen Aagaard Petersen.

- Og selv om det virker mærkeligt, at nogen, der har meldt sig ud af Folkekirken, skulle lade deres barn døbe, er dette også stadig muligt, siger Ellen Aagaard Petersen.

Et farvel til kirken har også konkret betydning, når du engang er borte.

- Selv om du godt kan blive begravet på en kirkegård, kan du ikke få en kirkelig begravelse, siger Ellen Aagaard Petersen.

Til gengæld kan du godt få en plads på kirkegården, hvis du betaler for det. Og selvom begravelse generelt er for kirkens medlemmer, kan der gøres undtagelser af hensyn til de pårørende, skrev Kristeligt Dagblad i 2010.

Folkekirken er begravelsesmyndighed i Danmark og det eneste trossamfund, der har forpligtelser over for det danske samfund - også dem, der ikke er medlemmer.

Det koster mere for ikke-medlemmer at blive stedt til hvile på en kirkegård, end det gør for medlemmer. Prisen varierer fra kommune til kommune.

- Begrundelsen er, at det ikke kan være rimeligt, at medlemmer via kirkeskat skal betale for ikke-medlemmers private udgifter, siger Ellen Aagaard Petersen.

Desuden kan man ikke bruge kirken til ceremonien, men man kan bruge kapellet.

I gennemsnit betaler et medlem af Folkekirken 0,875 procent af sin indkomst i kirkeskat. De kirkelige ritualer er dog ikke det eneste, du betaler for, når du er medlem i Folkekirken.

Du får også mulighed for at få sjælesorg ved din præst, som er en reflekterende samtale, typisk i livets svære situationer, hvor præsten under fuld tavshedspligt kan tale med dig om det, du ønsker.

Samtidig mister du muligheden for at stille op til og stemme ved menighedsrådsvalget hvert fjerde år.

Ellen Aagaard Petersen understreger dog, at grunden til at være i Folkekirken ikke skal findes i købmandskab.

- Det bør i højere grad være et spørgsmål om værdier end et regnestykke, der viser, om det er en god forretning eller ej, siger hun.

Fakta: Sådan melder man sig ud af folkekirken:

- Et medlem af folkekirken kan melde sig ud ved at skrive til den kirkebogsførende sognepræst i det sogn, hvor man har bopæl.

- Er man udmeldt af folkekirken og fortryder, kan man godt blive medlem igen ved at henvende sig til en præst i folkekirken. Hvis præsten efter en samtale vurderer, at anmodningen er udtryk for en alvorlig beslutning om igen at høre til folkekirken, kan man først der blive medlem igen.

Kilde: Kristeligt Dagblad, Kirkeministeriet

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.