Fly mellemlandede i København med uregerlig passager
Et fly fra flyselskabet Norwegian fra Oslo måtte mellemlande i København på vej mod Dubai.
- Hans opførsel var så grel, at vi måtte mellemlande i København, siger informationschef for Norwegian i Danmark, Daniel Kirchhoff. (Arkivfoto)
- Hans opførsel var så grel, at vi måtte mellemlande i København, siger informationschef for Norwegian i Danmark, Daniel Kirchhoff. (Arkivfoto) Foto: Creative Commons/free


En passager om bord på et fly fra selskabet Norwegian opførte sig så ustyrligt, at kaptajnen valgte at mellemlande i København for at sætte passageren af, oplyser flyselskabet.

Flyet fløj fra lufthavnen Gardermoen i Oslo klokken 17 mandag og var på vej til Dubai. Mellemlandingen menes at være sket efter omkring en times tid i luften.

- Vi havde en uregerlig passager, som ikke kun finde ud af at følge de instruktioner, som besætning om bord gav.

- Hans opførsel var så grel, at vi måtte mellemlande i København, siger informationschef for Norwegian i Danmark, Daniel Kirchhoff.

Den uregerlige mand er siden blevet overgivet til politiet.

- Jeg har ingen konkrete detaljer, men opførslen var så grel, at han måtte sættes af.

- Manden er blevet overleveret til politiet, anden information har jeg ikke. Vi skulle bare have flyet ned, så vi kunne komme videre med de resterende passagerer, siger Daniel Kirchhoff.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.