Flere selskaber måtte dreje nøglen om i marts
I marts var der en stigning i antallet af konkurser. Men første kvartal klarede sig bedre end det foregående.
Antallet af konkurser steg i marts med 22 procent i forhold til året før.
Antallet af konkurser steg i marts med 22 procent i forhold til året før. Foto: Colourbox/free


Der var 394 konkurser i marts mod 324 i februar, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er samtidig en stigning på 22 procent.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort torsdag morgen.

Når der ses på første kvartal af 2015, var der 1061 konkurser. Der er dermed otte procent lavere end fjerde kvartal 2014, hvor der var 1161 konkurser.

Står det til erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, er det dog kedeligt, at antallet af konkurser isoleret for marts tog et hop op.

- Men vi skal holde fast i, at tendensen fortsat peger på færre konkurser og ikke lægge alt for meget i en enkelt måneds tal, siger Mira Lie Nielsen, chefkonsulent i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

Hun nævner, at der er håndfast tegn på, at dansk økonomi har taget et gearskifte op ad de seneste måneder, og inden for kort tid har der blandt anet været hæderlige tal for væksten samt pæn fremgang i forbrugsindikatorerne.

- Dagens konkurstal minder os om, at godt nok er der nu fremdrift i økonomien, men at det fortsat går forholdsvis langsomt, og derfor kommer der bump på vejen - det er de flere konkurser i marts et signal om, siger Mira Lie Nielsen.

Dansk Erhvervs venter fortsat, at antallet af konkurser vil falde hen over 2015, men ikke kommer ned på niveauet i de brølende år op til finanskrisen.

- Det er væksten simpelthen ikke stæk nok til. Konkurserne vil snarere tage små gradvise dyk nedad og formentlig stabilisere sig på et niveau omkring de 325, siger chefkonsulent fra erhvervsorganisationen.

Ifølge Danmarks Statistik er udviklingen i virksomhedskonkurser og bekendtgjorte tvangsauktioner, der hovedsagelig omfatter private ejendomme, været ret sammenfaldende siden 2007.

- Krisen i 2008-2009 slog dog lidt hårdere igennem for konkurserne, skriver Danmarks Statistik.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.