Østarbejderne kommer: Disse job bliver de næste
Østeuropæiske medarbejdere i Danmark er kortlagt. Men hvor vil de næste søge hen?
Byggebranchen har allerede en del østeuropæiske ansatte, både faglærte og ufaglærte. Her er en polsk håndværker i gang med at lægge rør i København.
Byggebranchen har allerede en del østeuropæiske ansatte, både faglærte og ufaglærte. Her er en polsk håndværker i gang med at lægge rør i København. Mikkel Østergaard / Scanpix


Først var det rengøringskonen og landbrugsmedhjælperen. Nu kommer turen til håndværkerne.

Mens østarbejdere i dag først og fremmest er ansat i ufaglærte job, vil de i fremtiden besætte flere faglærte stillinger, forudser arbejdsgivere og eksperter.

"Vi kan se tendensen i Tyskland: Først var det de ufaglærte job, så de faglærte og så bredte det sig til resten af arbejdsmarkedet," siger Jens Jonatan Steen, der er analysechef i tænketanken Cevea.

Cevea har netop lavet en analyse, der viser, at andelen af østeuropæiske ansatte er steget markant i bestemte brancher som landbrug, rengøring, transport, hotel og restauration.

Men i fremtiden vil vi sandsynligvis se flere østeuropæiske håndværkere i Danmark.

"Danske virksomheder vil helt sikkert ansætte flere faglærte østeuropæere, når der først kommer gang i økonomien igen. Det skyldes ganske simpelt, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft, fordi der ikke er så mange danskere, der tager en erhvervsuddannelse," siger Ole Steen Olsen, der er arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

Matas-ekspedienten vil ikke være polak

Det vil dog ikke være alle faglærte job, østeuropæere kan overtage, understreger han.

"Det vil først og fremmest være i job uden direkte kundekontakt, for eksempel butiksslagtere, butiksbagere eller i byggeriet. Det vil ikke være ekspedienten i Matas," siger Ole Steen Olsen.

Det er netop ofte manglen på dansk arbejdskraft, der åbner arbejdsgivernes øjne for østeuropæisk arbejdskraft. Det vurderer forsker Søren Kaj Andersen, som leder Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

"Når der opstår en situation med mangel på dansk arbejdskraft, vil arbejdsgivere undersøge, om de kan trække arbejdere ind fra andre lande. Det var det, der skete i de glade 00'ere for ufaglært arbejde inden for rengøring og landbrug," siger han, og fortsætter:

"Hvis vi kigger lidt frem i tiden, er det de faglærte, vi kommer til at mangle. Man kan sagtens forestille sig, at østeuropæere kommer ind og udfylder det hul," siger han.

Hvor blev lærepladserne af?

Men selvom der er tale om et hul, der skal udfyldes, og ikke et fravalg af danske arbejdere fra virksomhedernes side, er tendensen problematisk, mener Jens Jonatan Steen fra Cevea.

"Selvfølgelig har vi brug for udenlandsk arbejdskraft, og det er ikke de østeuropæiske arbejdere, der i sig selv er et problem. Men fordi der er en tendens til, at østarbejdere arbejder uden overenskomst og er villige til at acceptere dårligere løn og vilkår, bliver de brugt af arbejdsgiverne til at presse arbejdsmarkedet," siger han.

Men virksomhederne siger jo, at grunden er, at der ikke er nok faglærte danskere?

"Så synes jeg, at de selv skal gøre noget for at løse det problem ved at oprette flere lærepladser, så de unge på erhvervsuddannelserne kan komme i praktik."

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.