Flere optager dyre boliglån når banken siger nej
Sund privatøkonomi er ingen garanti for et boliglån. Flere søger nu alternative løsninger.
Et stigende antal boligkøbere betaler en rente på 7,5 procent og opefter, når de har fået nej til finansiering i banken og må ty til en alternativ - og dyrere - udbyder af boliglån.
Et stigende antal boligkøbere betaler en rente på 7,5 procent og opefter, når de har fået nej til finansiering i banken og må ty til en alternativ - og dyrere - udbyder af boliglån. Foto: Michael Hansen/Polfoto


Fast arbejde og en sund privatøkonomi er ikke en garanti for boliglån til de i øjeblikket historisk lave renter på realkredit- og banklån.

Tværtimod betaler flere og flere boligkøbere en rente på 7,5 procent og opefter, når de har fået nej til finansiering i banken og må ty til en alternativ - og dyrere - udbyder af boliglån.

Det skriver Politiken mandag.

På bare to år er dette marked tidoblet. Det udgør nu et udlån på en kvart milliard i kvartalet, skriver Politiken, der har set på tinglyste pantebreve fra de 11 største alternative formidlere af boligkredit.

De traditionelle banker mærker konkurrencen og forventer, at den kan stige.

- Kunderne til alternative lån er dem, der ved kreditvurdering i banken opfattes som et lidt skævt tilfælde, der ikke passer ned i bestemte kasser og derfor bliver afvist. Også selv om man har en fornuftig økonomi og kan afdrage på gælden, siger Søren Scheibye til Politiken.

Han er udviklingsdirektør i portalen UdenomBanken, der formidler kontakt mellem private, der vil belåne en bolig, og investorer, der stiller risikovillige penge til rådighed for at få et højt afkast.

En særligt stor gruppe er indbyggere uden for landets større byer, der gerne vil udskifte en dyr lejebolig med en ejerbolig til typisk 500.000-800.000 kroner.

Selv om deres boligudgifter ikke bliver højere, får de også ofte et nej i banken, skriver Politiken.

Jakob Legård Jakobsen, der er økonomisk direktør i bankernes forening, Finansrådet, medgiver, at pengeinstitutterne giver flere afslag på lån end før finanskrisen.

- Jeg kan godt forstå, at den enkelte, der får nej, kan blive sur. Men det er i alles interesse, at der stilles høje krav i kreditvurderingen, siger han til Politiken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.