Flabet prins sender hilsen til OL-vinder
I anledningen af atleten Usain Bolts fødselsdag, sendte britiske prins Harry en både sjov og flabet fødselsdagshilsen på Twitter.
Prins Harry mødte Usain Bolt for første gang, da han besøgte Jamaica i 2012.
Prins Harry mødte Usain Bolt for første gang, da han besøgte Jamaica i 2012. Foto: Felipe Dana/AP


Da den britiske prins Harry for første gang mødte stjerneatleten Usain Bolt, gik der ikke lang tid, før den unge prins måtte udfordre den jamaicanske atletikudøver i at løbe om kap.

Billeder fra konkurrencen mellem den britiske tronarving og den nylige OL-vinder viser, at sejren gik til prins Harry, der snød sin konkurrent ved at tyvstarte.

Prins Harry har langt fra glemt sin sejr over Usain Bolt. Derfor sendte han også en flabet fødselsdagshilsen, da Usain Bolt fyldte 30 år 21. august.

- Tillykke med dagen, Usain Bolt. Nu er du officielt den bedste - det kan være, at du nu er klar til et omløb. Tillykke med de 30 år, skriver prins Harry på det britiske kongehus' Twitter-profil.

Til den frække fødselsdagsbesked er der også vedhæftet et billede, hvor man kan se en storsmilende prins Harry spurte fra Usain Bolt på løbebanen.

Den 31-årige prins Harry dystede mod Usain Bolt, da han i 2012 besøgte Jamaica. Her var han på officielt tur i landet i anledningen af sin farmors 60 års jubilæum som regent i England.

Jamaica er fortsat en del af det britiske statssamfund, da landet er en del af Commonwealth of Nations.

Se prins Harrys Twitter-opslag her.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.