Regeringen fremlægger tirsdag sit forslag til næste års finanslov. Regeringens bud indeholder en pulje på to milliarder kroner, som kan bruges til at finansiere forslag fra forhandlingsparterne.

Derfor har Ritzau bedt en række politikere, eksperter og interesseorganisationer om deres bud på, hvad pengene skal bruges til.

Mike Legarth, finansordfører, De Konservative:

- Vi vil gerne have en udvidet bolig-job-ordning, som også omfatter sommerhuse. Vi vil sænke afgifter på 28 forskellige varer, blandt andet chokolade, mandler og øl, og vi vil sætte penge af til 200 ekstra politifolk.

Rene Christensen, finansordfører, Dansk Folkeparti:

Læs også:

Sanne uden forsørgelse: Finanslov løser ikke mit problem

- Vi så gerne, at man tilbagerullede optjeningsprincippet frem til (dagpenge) kommissionen er færdig med arbejdet, og vi vil gerne give penge til mere livskvalitet for de ældre gennem eksempelvis bedre mad. På retsområdet mener vi, man bør bruge flere ressourcer til at opklare eksempelvis indbrud.

Ole Birk Olesen, finansordfører, Liberal Alliance:

- Vi vil prioritere ikke at have så stort et offentligt underskud, og så synes vi, at borgerne skal slippe lidt billigere i skat til glæde for folks frihed og dansk økonomi.

Niels Westergård-Nielsen, professor, CBS:

Læs også:

EL på dagpengejagt: Corydon har før givet sig

- Det er for svært at starte selvstændig virksomhed i dag, fordi forbruget og investeringer er så lavt. Det er et område, der burde gøres noget ved. For eksempel med bedre låneordninger og gode finansieringsordninger for, at gode idéer kan blive til virkelighed. Det, ved vi fra vores forskning, har en betydelig effekt.

Bente Sorgenfrey, formand, FTF:

- Pengene skal bruges til at løse det akutte problem med, at folk falder ud af dagpengesystemet. For eksempel ved at ændre genoptjeningskravet og lade folk på den meget lave arbejdsmarkedsydelse arbejde ved siden af, uden at det bliver modregnet i ydelsen.

Martin Damm, formand, KL:

- Jeg går stærkt ud fra, at de penge vil blive brugt på at styrke den borgernære velfærd, som vi har ansvaret for i kommunerne, siger Martin Damm i en pressemeddelelse.

Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen:

- Kortere levealder for samfundets svageste skyldes for to ud af tre, at de ryger og har et højt alkoholforbrug. Hvis regeringen virkelig vil tage fat om problemet med ulighed i samfundet, så skal den forebyggende lægemiddelbehandling føres op på svensk niveau. Det vil sige tilskud til lægemidler mod nikotinafhængighed og alkoholafhængighed.

Læs også:

Måling: Løkke bør frygte vælgerne mere end Pape