Filosof om terrorsag: Minder os om grundsten i retssamfundet
De danske retsprincipper bygger på, at vi meget nødigt vil straffe uskyldige, siger retsfilosof.
Københavns Byret, der har behandlet nævningesag mod fire mænd, som har været tiltalt for medvirken til terror. Alle fire er blevet frikendt for medvirken til terror.
Københavns Byret, der har behandlet nævningesag mod fire mænd, som har været tiltalt for medvirken til terror. Alle fire er blevet frikendt for medvirken til terror. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix


Frifindelsen af de fire mænd, som har været tiltalt for medvirken til terror, minder os om de grundpiller, det danske retssamfund er bygget på.

Sådan siger lektor Jakob v. H. Holtermann, retsfilosof ved Københavns Universitets juridiske fakultet, efter at Københavns Byret har frifundet fire tiltalte for anklager om medvirken til terror i København.

Han påpeger, at han ikke udtaler sig specifikt om terrorsagen i København, men derimod generelt om samfundets behov for at straffe i lignende sager.

- Et af de vigtigste principper i den danske retsstat er, at vi meget nødigt vil straffe en uskyldig. Det anses for langt værre, end at lade en skyldig slippe ustraffet, siger Jakob v. H. Holtermann.

- Vi ved, hvor slemt det er, hvis vi tager fejl. Derfor har vi indrettet det på sådan en måde, at vi forsøger at fejle på forsigtighedens side. Det kan der jo være nogle, der mener, at man har gjort i det her tilfælde, siger han.

Med dommen er der sat et foreløbigt punktum i en af de største politiefterforskninger herhjemme. Og det er altså endt i et nederlag for anklagemyndigheden.

Retten har vurderet, at der ikke har været nogen beviser for, at mændene har haft viden om, at el-Hussein ville udføre et terrorangreb ved synagogen i Krystalgade i København.

Samtidig mener retten ikke, at deres kontakt med den afdøde gerningsmand Omar el-Hussein har været så tæt, som påstået af anklagemyndigheden.

- Grundlæggende kan vi jo ikke producere en skyldig hver gang, der har været en forbrydelse, for at få følelsen af retfærdighed. Når en gerningsperson er død, kan vi ikke begynde at straffe andre, siger retsfilosoffen.

- Men det kan måske føles frustrerende for pårørende og medlemmer af samfundet generelt, at ingen bliver straffet, siger han.

Tilsyneladende kommer afgørelsen bag på landets øverste anklager, justitsminister Søren Pind (V), der i sin tid proklamerede, at der efter hans beslutning var rejst tiltale.

- Hmm ... Anklagemyndigheden fik ikke medhold. Nu må dommen nærstuderes, og så må vi se, om den ankes, skriver justitsministeren på Twitter.

Optimismen syntes da også stor, da Pind i marts udtalte sig om sagen.

- Jeg er glad for, at anklagemyndigheden har bevæget sig på det, man må opfatte som sikker grund, lød det blandt andet fra justitsministeren.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.