Fem skarpe til klimaminister om havvindmøller
Kapaciteten af danske havvindmøller skal firedobles efter 2020, foreslår den radikale Rasmus Helveg Petersen.
Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen ønsker, at kapaciteten af danske havvindmøller skal øges markant.
Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen ønsker, at kapaciteten af danske havvindmøller skal øges markant. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) vil firedoble kapaciteten af vindmøller til havs i perioden 2020-2050. Det indebærer, at der skal opstilles en kæmpemølle på 220 meters højde hver eneste uge i 30 år. Se her, hvordan han mener, at det skal kunne lade sig gøre:

Spørgsmål: Er det overhovedet realistisk? Hvor skal de være?

- Det er fuldstændig realistisk. Jeg har bedt om en opdatering af vores vindkort, så vi kan se præcis, hvad vi har af placeringer. Men der burde være plads og vind nok til det. Det er så store møller, at det ikke er realistisk, at de står på land.

Spørgsmål: Men man vil jo stort set ikke kunne undgå at se dem, uanset hvor i Danmark man er?

- Jeg tror ikke, at mange i dag er generet af havmøllerne på Horns Rev eller Anholt-parken. Det vil blive et kendetegn for Danmark, at der står møller i det blå, der omgiver os. Alternativet er at importere biomasse og brænde det af.

Spørgsmål: Dansk Energi vil hellere have kontant politik på kort sigt i stedet for "luftige visioner på den lange bane". De savner, at regeringen sætter gang i elbiler og varmepumper?

- Det er jeg enig i. Men der er mange ting, vi skal gøre samtidig. Der skal en meget lang omstilling af vores energisystem til. Vi skal gøre jernbanerne elektriske og have elektrificeret vores varmesystem, så fjernvarmen i højere grad kører på store elektriske varmepumper.

Spørgsmål: Oppositionen siger, det bliver alt for dyrt. Så det bliver svært at skaffe bredt flertal, som det ellers er normalt for ved store energiaftaler?

- Ja, det bliver svært, især fordi Venstre er så fodslæbende på klimaet. Men hvis vi tager målsætningen om at være fri af fossile brændsler i 2050 alvorligt, må vi også spekulere på, hvilken vej der fører os derhen. Forhandlingerne om ny energiaftale skal først begynde i 2018-2019.

Spørgsmål: Hvad kommer det til at koste?

- Beregninger fra Energistyrelsen viser, at vindscenariet bliver mindre end 10 procent dyrere end ikke at gøre noget. Vi skulle ellers alligevel investere i nye kulkraftværker. Så meromkostningen kommer til at svare til nogle hundrede kroner pr. dansker pr. måned. Men så får vi også arbejdspladser, industriudvikling og langt lavere luftforurening.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.