Fattige må undvære flere sociale arrangementer
Fattige i Danmark må ofte droppe sociale arrangementer og har færre materielle goder, viser SFI undersøgelse.


Fødselsdagsfesten i weekenden bliver droppet, fordi der ikke er råd til gave. De hullede bukser bliver ikke skiftet ud, fordi det er der heller ikke råd til. Og besøget hos tandlægen er helt sparet væk.

En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) "Fattigdom og afsavn" viser, at fattige børn og voksne lider flere materielle og sociale afsavn end resten af befolkningen.

Og selv om der ikke er et markant større omfang af afsavn blandt børn i økonomisk fattige familier, har de flere afsavn end børn i ikkefattige familier.

Ti procent af børnene har, ifølge forældrene, af økonomiske grunde måttet undvære at fejre fødselsdag med klassen eller med kammerater, mod kun en procent af børnene i de ikkefattige familier.

Seks procent har af økonomiske grunde undladt at købe fødselsdagsgaver til klassekammerater, mod kun to procent af børnene i de ikkefattige familier.

Og det er særligt de sociale aktiviteter, der bliver sparet på, hvis man er såkaldt økonomisk fattig dansker, siger SFI forsker Lars Benjaminsen til Ritzau.

- Det betyder, at de ikke har mulighed for at deltage i samfunds- og hverdagslivet i samme grad, som de fleste andre mennesker.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i den definition af økonomisk fattigdom, der blev udarbejdet af ekspertudvalget om fattigdom i 2013, og som derefter blev vedtaget som officiel dansk økonomisk fattigdomsgrænse af den daværende regering.

Her anbefalede ekspertgruppen, at man skulle måle fattigdom på, om en person tre år i træk har haft en indkomst under 50 procent af medianindkomsten.

Det betyder, at en person i Danmark vil være fattig, hvis han eller hun i tre år har haft en disponibel indkomst på under 103.200 kroner om året.

En procent af befolkningen var at finde under fattigdomsgrænsen, som dog blev sløjfet, da den nuværende regering trådte til.

I alt har SFI interviewet 1036 økonomisk fattige og 1071 økonomisk ikkefattige via et spørgeskema, hvor de måler på 49 indikatorer, blandt andet mad, tøj, bolig og sociale aktiviteter. Og der er forskel på, hvor slemt det står til.

21 procent af de adspurgte siger blandt andet, at de ikke har afsavn på nogen af de 49 indikatorer, mens 32 procent har afsavn på ti eller flere af indikatorerne.

- Den største gruppe af økonomisk fattige er enlige uden børn, og vi kan se, at de har flest afsavn, siger Lars Benjaminsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.