Løkkes kvindepolitik vækker harme
Regeringens forslag til ændring af Ligelønsloven er et tilbageslag for ligestillingen, mener både politikere og eksperter.
Venstre vil gøre det lettere for de små  virksomheder ved at fjerne en regel i Ligelønsloven, der skulle skabe mere ligestilling på arbejdsmarkedet. 
Venstre vil gøre det lettere for de små  virksomheder ved at fjerne en regel i Ligelønsloven, der skulle skabe mere ligestilling på arbejdsmarkedet.  Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix/Arkiv


V-regeringens ønske om at fritage de små virksomheder for kravet om kønsopdelte lønstatistikker, der skulle skabe mere åbenhed om lønforskelle mellem mænd og kvinder, får nu barsk kritik fra flere sider.

Økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet mener, at det er et tilbageskridt for ligestillingen.

- Ordningen skulle jo bidrage til ligestilling på arbejdsmarkedet. Og det er klart, at hvis reglen bliver fjernet, så trækker det i en negativ retning i forhold til ligestillingen.

Hun bakkes op af Forbundssekretær i FOA og nyudnævnt forkvinde i Kvinderådet Nanna Højlund.

- Det er simpelthen en katastrofe. Et af de værktøjer, man kan bruge for at skabe synlighed omkring ligeløn er netop de her lønstatistikker, siger Nanna Højlund.

S: Tilbageslag

Også i den politiske opposition er der harme over regeringens udspil.

- Det er et tilbageslag for ligestillingen, raser Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff, der netop har kaldt beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V), i åbent samråd.

Han ønsker forklaring på, hvorfor regeringen vil rulle den nye regel i Ligelønsloven tilbage, som Socialdemokraterne fik vedtaget sidste år.

Reglen om kønsopdelte lønstatistikker, som i første omgang blev indført i 2006, tvinger virksomheder til at offentliggøre, hvordan de aflønner mænd og kvinder med samme jobfunktion. Målet er at mindske løngabet mellem de to køn.

Kun to ud tre overholder reglen

Dengang var det kun virksomheder med mindst 35 ansatte og med minimum 10 mænd og 10 kvinder inden for den samme medarbejdergruppe, der var omfattet kravet.

Men ordningen vandt ikke indpas hos virksomhederne. I 2013 var status, at kun to ud af tre af de omfattede virksomheder indberettede de obligatoriske statistikker. Det viser en evaluering fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

- Hensigten med kønsopdelte lønstatistikker var jo god nok. Men vi kunne jo se, at den bare ikke blev brugt. Den fungerede ikke, fordi virksomhederne ikke var opmærksomme på loven, og den var administrativ besværlig. Derudover var de små virksomheder ikke omfattet loven. Derfor ændrede vi den, fortæller Rasmus Horn Langhoff (S).

V: Vi gør det lettere for virksomhederne

Den nye regel, som reelt først træder i kraft i 2016, betyder, at virksomheder med ned til 10 ansatte omfattes kravet om at fremlægge tal på lønforskelle. Derudover får virksomheder tilsendt lønstatistikken fra Danmarks Statistik, så de ikke selv skal udarbejde den. Og information til både virksomheder og medarbejdere er optimeret.

Men den regel vil regeringen nu annullere, fremgår det af deres lovprogram. De vil tilbage til de gamle regler fra 2006, hvor de små virksomheder blev skånet.

- Vi vil gøre det lettere at drive selvstændig virksomhed og begrænse byrderne i erhvervslivet, forklarer Jane Heitmann, der er ligestillingsordfører for Venstre.

SF’s ligestillingsordfører, Trine Schøning Torp, er forarget over, at regeringen vil trække den nye regel tilbage. Hun mener, at regeringen blæser på ligestillingen. Venstres Jane Heitmann er ikke enig:

- Jeg kan ikke se, hvad der her har at gøre med at blæse på ligestillingen. Vi er grundlæggende uenige med venstrefløjen i, at et krav om kønsopdelte lønstatistikker for virksomheder med ned til 10 ansatte er det rigtige redskab til at opnå ligeløn, siger Jane Heitmann.

Hun mener også, at det er op til arbejdsmarkedets parter at finde ud af, hvordan man opnår ligeløn.

Fuldstændigt vanvittigt at prioritere virksomheder højere

Forklaringen om at lette byrderne for erhvervslivet giver Nanna Højlund dog ikke meget for:

- Det er helt grotesk, at man vælger at sige, at denne byrde, som virksomhederne har med at skulle dokumentere hvorvidt de forskelsbehandler, er vigtigere end at synliggøre lønforskelle. Det er fuldstændigt vanvittigt. Noget af det mest afgørende for at skabe et mindre løngab er, at vi kan dokumentere, hvad løngabet er.

Seniorforsker Mona Larsen fra SFI fortæller, at man ved at gå tilbage til de gamle regler bremser processen, der på længere sigt skulle skabe ligeløn.

- Man vil gå tilbage til en lov, hvor færre virksomheder er omfattet. Og af de virksomheder, der er omfattet, kan man forvente, at færre vil overholde loven. Enten fordi de ikke kender loven. Eller fordi de ikke ved, de er omfattet, siger Mona Larsen.

Ligeløn på arbejdsmarkedet

Hvor meget mere tjener mænd så i forhold til kvinder?

Målt på forskel i bruttoløn:

2013: 16,4 procent

2014: 17,1 procent

Lønforskellen, når der er korrigeret for mænd og kvinders forskellige fordeling på uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion mm:

2013: 7 procent

Mens gabet i bruttoløn har været faldende over de sidste år, har den korrigeret lønforskel ikke rykket sig.

Kilder: Danmarks statistik, SFI

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.